(EFFEKTIVT LANDBRUG) Efter det første år med 120 limousine-moderdyr løber det rundt for Annegrethe og Michael Holm. Men overskuddet er ædt op af overdødelighed hos kalvene.
- Indtægten står mål med indsatsen i og med, at priserne er steget på kødet. Men fortjenesten er væk i og med, at for mange kalve er døde, siger Michael Holm i et tilbageblik på 2006.
Det første år med fuld oksekødsproduktion til Limousine Unik-konceptet på basis af 120 limousine-moderdyr og cirka 100 leverede slagtedyr fra ejendommen ved Ravlund nordøst for Grindsted.
I slagteriåret 2005-2006 leverede han og hustruen Annegrethe Holm 21.595 kilo kød til en gennemsnitspris på 25,49 kroner. Prisen dækker over både slagtekalve og -køer, og til de godt 25 kroner skal lægges dels Unik-tillæggene for kontraktproduktion, dels Danish Crowns efterbetaling på rekordhøje 90 øre kiloet og Friland A/S’ efterbetaling, som sidste år lå på lidt over en krone, så alt i alt lander afregningen formentlig på den »rigtige« side af 30 kroner kiloet.
Men der mangler alligevel omkring 80.000 kroner. På grund af overdødelighed blandt kalvene. 20-22 kalve er døde, hvilket er noget mere end de ti procent, der blev budgetteret med.
- Kalvedødeligheden skal ned. Det holder ikke med så mange, erkender Michael Holm.
Kalvene er døde dels under kælvning ude, mens dyrene var på græs, dels på grund af den diarré, som især var et problem under indkøringen af besætningsudvidelsen fra 30 til 120 moderdyr. Og endelig har lungebetændelse også kostet dyrt.
Om ude-kælvningerne siger Michael Holm, at han ikke rigtig kan give de tre tyre skylden for besværlige kælvninger, for de giver - som de blandt andet er indkøbt til - generelt små kalve, selv om der er lidt forskel på holdene. Men om det er tyren eller koen - det står hen i det uvisse, også for dyrlægen.
Under alle omstændigheder er ude-kælvninger ikke optimale, for trods dagligt tilsyn kan det smutte, og har en kalv først siddet for længe eller er kommet til verden i kulde og fugt, er skaden sket. Indendørs bliver der nu sat kamera op ved kælvningsboksene (som beskrevet i forrige føljeton).
Lungebetændelsen, derimod, kommer nok til at koste et ventilationsanlæg til stalden. Selv om portene mod vestnordvest og østsydøst så godt som altid står åbne, og den 137,5 meter lange løsdriftsstald er bygget med vindgardiner i begge sider, er der tilsyneladende alligevel et problem med luftcirkulationen.
Et hold på omkring 40 seks måneder gamle kalve, der er blevet taget fra moderdyrene efter indbindingen, blev behandlet for lungeorm, da de kom ind, og er netop blevet vaccineret mod lungebetændelse Vaccinen virker i syv døgn, og den har hjulpet, kan Michael Holm se.
Om det er den sene indbinding i begyndelsen af oktober, det lune og fugtige efterårsvejr, den kraftige »vinterpels« eller det forhold, at kalvene så at sige står i læ i stalden, fordi dybstrøelsesmåtten er helt i bund efter udmugningen, hvilket også giver problemer med ammoniakdampe, der bliver hængende i stedet for at trække ud - det er uvist.
Formentlig er det en kombination af alle faktorerne, der skaber problemerne med lungebetændelse, som både smitter i flokken og under alle omstændigheder koster på tilvæksten, fordi kalvene bliver sat i stå af den.
- De står og sveder. Jeg har overvejet at klippe dem - men de står jo ikke ligefrem stille, konstaterer han.
- Man skulle jo synes, at der kommer så meget luft gennem den stald. Men måske er det øget cirkulation, der skal til, skønner Michael Holm. En klipning har været overvejet - men efter bøvlet med at lægge striben med lungeormskur ud på ryggen af de livlige kalve, er det ikke en opgave, der ligefrem lokker.