Digteren Henrik Nordbrandt skrev engang, at året har 13 måneder. Han anså november for at være så lang og træls at komme igennem, at han regnede den for to måneder.

Stående på en mark vest for Bandholm på Nordlolland under lavthængende skyer, der ikke helt kan bestemme sig for byger eller bundbløder, og en kuling mest fra vest, der skærer lige gennem trøjen og holder temperaturen på støtte fem kolde grader, er man ikke utilbøjelig til at give Henrik Nordbrandt ret. November er en udfordring.

Men sukkerroerne springer jo ikke selv op af jorden og triller ind til Nakskov eller Nykøbing, så der køres støt i roerne på Lolland og Falster – og formentlig også i alle andre egne af landet, hvor der dyrkes roer.

- Kom dog indenfor i varmen, inviterer Kurt Ludvigsen, indehaver af maskinstationen Døllefjelde A/S fra byen af samme navn og folder gæstfrit stigen ud op til førerhuset på sin seksrækkers selvkørende Holmer-optager.

Nok er vejret træls denne dag – men det kan blive meget værre senere på sæsonen. Meget værre. Med risiko for dage, hvor kompromisset mellem at rense og såre roerne virkelig koster sukker, skal der køres, når og hvor der kan, inden frost og sne eller bare bundløst ælte sætter ind. Derfor er kunderne også så småt begyndt at få kørt op til kule.

Ikke for det, roerne gror faktisk stadig her i det sene efterår med dagtemperaturer oppe omkring ti grader. Toppene ligger som et grønt tæppe foran knuseren, og hvor sukkerprocenten først i kampagnen lå på 14-15, er den nu kravlet op omkring 17, og mængderne nærmer sig 65 tons pr. hektar. Dermed mangler der i øjeblikket desværre stadig knap et ton i de 12 tons sukker pr. hektar, de fleste roedyrkere anser for passende.

Men Kurt Ludvigsen kan mærke på mængderne, når han kommer rundt for anden eller tredje gang hos kunderne, at de er støt stigende.

Den to-akslede Holmer, der i sin opbygning og styring minder meget om Ropa-optageren, er heldigvis næsten som skabt til at tage roer op under besværlige forhold. Her kommer de selvkørende optagere virkelig til deres ret, fordi der ikke køres mellem rækkerne og pakkes omkring roerne.

Derfor er roerne forbløffende hvide og rene i tanken, til trods for at vinduesviskeren indimellem er på overarbejde. Mens Holmer’en dogwalker frem gennem marken og fordeler sin 32-33 tons (når tanken er fuld) ud på tre meters »trædeflade« på den svære lerjord, nærmest kurer de to Valtraer fra ejendommen Kraghsminde rundt i svingene med 12-15 tons roer i frakørselsvognene.

- Det ville være rart med tørvejr. Det hele fedter til nu. Men det har ellers rent optagemæssigt været et helt fantastisk efterår. I dag er faktisk første dag, hvor jeg kører i virkelig dårligt vejr, siger Kurt Ludvigsen, der er godt og vel halvvejs i de 350-400 hektar, Døllefjelde A/S skal tage op på Lolland og Falster i denne kampagne.

Holmer’en, der er fra 2002, har en kapacitet på 1,3-1,5 hektar i timen, og sædvanligvis følger der en 12 tons Bremont ståltipvogn fra Døllefjelde A/S med til at køre fra – med maskinstationens eller kundens traktor og pilot.

- Optageren er for dyrt et redskab at ligge og køre i kule med, som Kurt Ludvigsen tørt konstaterer.

Regnen går over i finregn, mens Holmer’en tager de sidste seks rækker op på de godt fem hektar. Kurt Ludvigsen forventer at blive sendt hjem for resten af dagen – for smudsprocenten kan ikke undgå at kravle i vejret under optageforhold som disse. Men lerjorden her er dog relativt nem at arbejde med.

- Bare jorden får nogle få timers tørvejr og lidt blæst, så sætter den sig igen, forklarer han.

Senest den 15. december regner Kurt Ludvigsen med at være helt færdig i roerne for i år.