- I vort arbejde med at forbedre vores race skal vi have fokus på racens svageste led, og her er frugtbarhed, lemmer og klove samt yversundhed nogle af de vigtigste punkter, hvor der er behov for forbedringer, sagde Peder V. Laustsen i sin formandsberetning på SDM-Dansk Holsteins årsmøde fredag i Hirtshals.

Formanden gjorde sig i øvrigt til talsmand for, at hvis avlsarbejdet udelukkende skal foregå »med livrem og seler« for at opnå sikkerhed for størst mulig fremgang på racens svageste led, så må tyremødrene udvælges fra besætninger med de bedste registreringer og de sikreste miljøfaktorer.

Endelig bør der i så fald udelukkende anvendes danske tyre. Ikke desto mindre mener han dog, at der også skal anvendes udenlandsk genetik, men en ulempe her er mindre sikkerhed med hensyn til de svageste led.

Peder Laustsen oplyste, at det i racens avlsforum blandt andet er blevet anført, at en fladere og længere laktationskurve kan være et af midlerne til at opnå forbedringer på frugtbarhed, yversundhed, holdbarhed og lemmer.

- Det ser ud til, at dødeligheden blandt vore køer er på vej nedad. I den forbindelse skal vi have styr på besætningernes status vedrørende paraturberkulose. Heldigvis bliver der foretaget mange tests, men det er ærgerligt, at det enkelte dyr ikke kan testes, før det er lakterende, sagde Peder V. Laustsen og tilføjede:

- Jeg vil også benytte denne lejlighed til at nævne den ondartede Klebsiella-bakterie, som formentlig giver problemer i flere besætninger, end de fleste af os tror. Når I har yverbetændelser i besætningen, kunne I jo spørge dyrlægen, om det eventuelt kan være Klebsiella-bakterien, der er på spild.

SDM-formanden omtalte også insemineringen med kønssorteret sæd i bestemte insemineringskredse. Skal anvendelse af kønssorteret sæd blive en succes, skal drægtighedsresultaterne være i orden, og kravet må være minimum 90 procent kviekalve.

Landskonsulent Keld Christensen pegede i sin del af beretningen til årsmødedeltagerne på, at der er en ugunstig sammenhæng mellem ydelse og en række andre vigtige egenskaber.

- Over de seneste 10 år er ydelsen steget med 1.738 kilo mælk, 65 kilo fedt og 61 kilo protein. På det seneste er stigningstakten aftaget svagt, idet der i slutningen af 1990’erne blev ændret en lille smule kurs i avlsarbejdet. Selv om der i dag bruges væsentligt mindre tid pr. ko, er antallet af sygdomstilfælde over det seneste år faldet fra 1,11 til 0,97 pr. årsko, og antallet af mastitistilfælde er faldet fra 0,59 til 0,50 pr. årsko. Desuden kan vi notere et lille fald i kalvedødeligheden, sagde Keld Christensen.

Han kunne også fortælle, at kviernes alder ved kælvning over de seneste fem år er faldet med en måned.

Men han opfordrede kraftig til, at man ude i besætningerne gør en indsats for at rykke kælvningsalderen yderlige en måned nedad over det næste par år. Begrundelsen er høje omkostninger til opdræt af kvier.

- Hunlig frugtbarhed er nok den egenskab, vi har haft mest for øje i de senere år. Her tyder resultaterne nu på, at en genetisk tilbagegang for de afprøvede tyre for nogle år siden nu er vendt til fremgang, startende med tyreårgangen fra 2000. Igennem de seneste 5-10 år har vi hos SDM - Dansk Holstein haft en række tyre med særdeles gode egenskaber for hunlig frugtbarhed og samtidig blandt brugstyrene med de bedste S-indekser. Eksempelvis Bojer, Funkis, Calano, Lambada og Farmer, fortalte Keld Christensen.