Miljøminister Connie Hedegaard (K) inviterede i forrige uge 26 fagfolk, meningsdannere og politikere til natursynskonference på Vejers Strandhotel ved Vestkysten. Fire arbejdsgrupper skulle prioritere den fremtidige prioritering af midlerne til naturgenopretning. Centralt stod spørgsmålet: Hvordan kan landbruget igen få en central rolle i landskabsplejen og naturbeskyttelsen?

Formålet var at »genoplive« og folkeliggøre miljø- og naturdebatten, slog ministeren fast:

- Debatten drukner alt for ofte i direktiver, forkortelser og hvad ved jeg. Miljøpolitikken kan ikke leve uden folkelig legitimitet. Vi skal derfor have debatten derud, hvor mennesker lever deres liv. Vi skal gøre miljødebatten mindre teknokratisk. Vi har brug for nogle svar på, hvad det er, vi skal prioritere ud fra. Hvad er det egentlig, vi taler om, når vi taler om natur, forklarede hun om optakten til det, der i den kommende tid gerne skal blive en bred debat om den fremtidige natur- og miljøpolitik inden ministerens naturredegørelse til Folketinget til oktober.

Det står fast, at midlerne er langt færre end behovene. Aktuelt har Connie Hedegaard dog 700 millioner kroner fra sine minister-»startpenge« - den såkaldte miljø-milliard - som primært skal bruges på egentlige naturgenopretningsprojekter, mens driften af disse projekter ifølge SNS-direktør Hans Henrik Christensen primært skal ske gennem landdistriktsmidlerne.

Dertil kommer, at især EU med Natura 2000 og Vandrammedirektivet allerede har lagt sin hånd på en stor del af midlerne - cirka 70 procent, lød et skøn på konferencen. Der er med andre ord for brug for en stram prioritering af indsatsen og en åben diskussion af de dilemmaer, der følger med prioriteringen.

Hørt med »landbrugsører« var det især politiker-gruppens svar på spørgsmålet om, hvordan landbruget igen kan få en central rolle i landskabsplejen og naturbeskyttelsen, der vakte interesse.

Gruppen, der blev ledet af den unge Herning-borgmester Lars Krarup (V), satte indledningsvis spørgsmålstegn ved ordet igen? For har landbruget ikke altid haft en central rolle som en aktiv medspiller i naturplejen og -beskyttelsen?

- Vi skal acceptere, at landmænd elsker naturen og lever i et gensidigt afhængighedsforhold med den. Landbruget er ikke langt fra naturen - men midt i den, sagde Lars Krarup. Gruppen konstaterede, at der blev færre og færre landbrug og dermed også færre beslutningstagere. Selvfølgelig skal der stilles krav til de store landbrug, men samfundet bør også kvittere for, at miljøbeskyttelsen allerede ligger på et højt niveau og bliver stadig bedre i kraft af den teknologiske udvikling.

- Man kan også stille så store krav, at det hele ender i Polen, sagde borgmesteren.

Gruppen, der hovedsageligt bestod af kommunalpolitikere, pegede ikke overraskende på de nye kommuners muligheder på miljø- og naturområdet i kraft af en større volumen til kontrol, dialog og økonomi. Der er også behov for regelforenklinger med en klarere ansvarsfordeling som målet samt en sanering af de mest forfaldne landbrugsbygninger.

Endelig efterlyste gruppen en mere positiv indstilling i medierne og debatten.

- Der er mange gode historier at fortælle om landbruget og fødevareindustrien, sluttede Lars Krarup.

Debatten fortsætter på hjemmesiden www.naturdebatten.dk.