Huggeblok på nyt slagteri

Efter i godt 15 år at have opbygget en specialproduktion af kyllinger på ejendommen Allégården i Melby ved Søndersø skulle kronen sættes på parret Birgit og Jens Jensens værk den 10. august. Torsdag i sidste uge skulle der på et splinternyt og moderne fjerkræslagteri ved ejendommen påbegyndes prøveslagningerne af 100 gårdens egne kyllinger, og dagen efter skulle det hele bare køre efter planen med op mod 500 kyllinger om dagen.

Men det var lige ved at gå galt. Midt i sidste uge fik Birgit Jensen den ildevarslende melding fra Fødevareregion Syd, at man ikke kunne godkende de planlagte produktionsforhold. Det var galt med CO2-bedøvelsen og aflivningen ved halv-automatisk afskæring af kyllingernes hoveder.

- Vi måtte så i fredags ændre produktionsgangen, siger Birgit Jensen. I stedet for CO2-bedøvelse måtte vi etablere elektrisk bedøvelse, og vi afliver nu kyllingerne på gammeldags manér ved at tage en huggeblok i brug. Med det på plads fik vi så hurtigt lov til at gå i gang.

For det lille meget moderne fjerkræslagteri føles det som et tilbageskridt, at man skal holde kyllingerne i hænderne og foretage aflivning på en huggeblok. Det kræver andre hygiejniske foranstaltninger, end der var planlagt. Men også det blev løst med dags varsel.

Birgit Jensen fastholder, at den af slagteriet foreslåede aflivningsmetode er mere skånsom for kyllingerne, men at man måtte bøje sig for myndighedskravene for at komme i gang.

- Vi er helt overbeviste om, at CO2-bedøvelse er bedre for dyrene end den elektriske metode, siger Birgit Jensen. For vores vedkommende er der tale om, at vi med CO2 vil bedøve dyrene enkeltvis, men at metoden endnu ikke er blevet anerkendt.

Birgit Jensen oplyser, at der er nye EU-bestemmelser på vej, som formentlig giver det nye nordfynske fjerkræslagteri ret i deres antagelse. Man forventer, at der kommer en EU-bekendtgørelse i 2007.

Konceptet på Allégården har siden starten for 15 år siden været »Et godt dyreliv«. For kyllingernes vedkommende sikres det ved, at der maksimalt går 6-7 kyllinger pr. kvadratmeter. Der er daglig tildeling af halmstrøelse og mørke om natten.

Når kyllingerne er omkring 60 dage gamle, er den gennemsnitlige slagtevægt oppe mod tre kilo.

Produktionen i år forventes at blive på 12.000 slagtekyllinger. Uden at gå på kompromis med pladsforhold og dyrevelfærd i øvrigt kan man øge kapaciteten til 18-20.000 kyllinger om året.

Det er ikke kun i produktionen på Allégården, der tænkes »grønt«. Også ved planlægningen af fjerkræslagteriet er der tænkt meget over energibesparelse og genanvendelse af kulde, henholdsvis varme.

Der skal bruges megen kulde i slagteprocessen og til nedfrysning, men for at producere frostgrader udvikles der også varme, som bruges i slagteriets lokaler. Den del af projektet har Jens Jensen udtænkt og haft fagfolk til at udføre.

I det nye fjerkræslagteri, der i alt er på 336 kvadratmeter, er der gjort plads til en gårdbutik og bagerst i bygningen er der et rum med en læsserampe og plads til frysebilen.

Det er som regel Birgit Jensen, der er bag rattet i frysebilen, når der køres vareture i hele landet med Allégårdens produkter til et par tusinde private aftagere og til restauranter med gårdens produkter på menuen.

Birgit Jensen regner med, at gårdbutikken vil få udvidet åbningstiden fra to timer lørdag formiddag til også at omfatte nogle timer midt i ugen.

Produktionen på Allégården har fra starten for 15 år siden været kyllinger og lam. Der er på gården 26 moderfår, hvis lam indgår i gårdens produktion, men som slagtes og opskæres på et eksternt slagteri.

Til efteråret regner Birgit Jensen med, at man på det nye fjerkræslagteri også vil slagte ænder.

TEKST: LEIF HANSGAARD