Bødekasse i direktoratet er på 950.000 kroner

»Hvad bliver der egentlig af pengene i bødekassen, går det til personalekaffe i Direktoratet for FødevareErhverv eller er det EU-penge, som Danmark bare lader EU beholde?«

Dette relevante spørgsmål stillede en landmand forleden redaktionen på Effektivt Landbrug efter forgæves at have spurgt sig for i sin egen organisation.

Den omtalte bødekasse er de 3,8 millioner kroner, der, som det blev oplyst først på ugen på Dansk Landbrugs landsformandsmøde, sammenlagt er blevet fratrukket støtteudbetalingen som følge af danske landmænds overtrædelse af krydsoverensstemmelsesregler.

Det tog Effektivt Landbrug et godt stykke tid at finde frem til den rette person i direktoratet for at finde svaret. Det vil føre for langt at nævne alle navnene på de medarbejdere i direktoratet, der måtte melde pas på spørgsmålet.

- For det første, overføres EU’s støttebeløb ikke til Danmark, før ansøgningerne er gennemgået og det præcise beløb til den enkelte er beregnet. Dermed er det støttebeløb, direktoratet skal hente hjem fra EU, ikke større end de beløb, der skal udbetales. Altså er det beløbet minus eventuel fradrag for overtrædelser for krydsoverensstemmelsesreglen, der hentes i Bruxelles, oplyser direktoratet.

Næsten da! For landmanden, der ringede til Effektivt Landbrug, havde dog alligevel en pointe:

Det er nemlig aftalt med EU, at direktoratet kan beregne sig 25 procent af den »bøde« der fratrækkes, fik vi senere oplyst.

Er en landmand eksempelvis blevet trukket tre procent i et oprindelige støtte på 100.000 kroner, udgør »boden« 3.000 kroner. Af disse tillader EU, at direktoratet hæver en fjerdedel, altså 750 kroner, for sit ekstra besvær med at finde og administrere støttetrækket.

Sammenlagt kan direktoratet dermed lægge en fjerdedel af det samle støttetræk på de oplyste 3,8 millioner kroner, altså 950.000 kroner i »bødekassen«, mens de resterende 2.850.000 kroner slet ikke overføres fra EU’s kasse til Danmark.

Forelagt dette, mener vore anonyme landmand, at bødekassen kunne gøre bedre nytte som krisehjælp til de ramte landmænd og andre, der får psykiske lidelser som følge af den konstante usikkerhed, krydsoverensstemmelserne skaber.