Hvis ikke Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger (LDDP) skulle have en række fælles interesser at fremme, hvem sku’ så?

- Men sådan er det ikke, og vi er bestemt ikke mere på frierfødder overfor Naturfredningsforeningen, vil LDDP’s landsformand, Arne Frandsen, Dannemare ved Nakskov, fortælle sine medlemmer i den beretning, han på tirsdag aflægger ved foreningens årsmøde.

- I den bedste mening havde vi stillet en bestyrelsesplads til rådighed for DN for at fremme vore fælles interesser og troede, vi gennem en positiv dialog kunne søge de bedste løsninger for alle parter. Men vi blev mødt med en bandbulle af stærk kritik af vores arbejde fra DN’s daværende præsident Poul Henrik Harrtiz, blandt andet over vores forhold til Kulturarvsstyrelsen og Museumsloven.

- Med den stemning overfor den fremstrakte hånd, vi rakte DN, måtte vi desværre stoppe samarbejdet på bestyrelsesplan. Jeg vil dog sige, at lokalt har vi ofte ganske udmærket samarbejde med DN’s lokalkomiteer, underbygger Arne Frandsen.

En af de positive meldinger fra plantningsforeningernes formand vil være en ros til fødevareminister Hans Christian Schmidts prioritering af læplantning i det åbne land gennem en ny bekendtgørelse om tilskudsordningerne.

- Specielt når det gælder de penge, der ydes i tilskud til kollektive læplantninger, er vi afhængige af, at der er en vis stabilitet over bevillingerne, så man kan regne med at nå rundt i alle egne af landet. Desuden skal entreprenører og planteskoler have en stabil beskæftigelse over flere år, eller forsvinder de jo. Og det ser stabilt ud for tiden, siger Arne Frandsen, der glæder sig over, at den samlede bevilling på finansloven 2006 til plantningssagen er næsten 10 millioner højere end sidste år.

- Ikke mindst har muligheden for, under bestemte forudsætninger, at øge tilskuddet 40 til 60 procent af tilskudsgrundlaget, øget interessen for plantning. Kravene, der skal opfyldes for at få det høje tilskud, kan være betingelser omkring dybpløjning i forhold til skjulte fortidsminder, ingen brug af plantebeskyttelsesmidler i 15 år, en udyrket stribe, insektvolde og trampestier langs beplantningen.

- Det er en vigtig psykologisk grænse at komme over 50 procent i tilskud, og det har øget interessen, så vi nu kan forvente, at de afsatte tilskudsbeløb kommer i arbejde hvert år. Det var ikke altid tilfældet tidligere, påpeger Arne Frandsen.

Halvdelen af pengene til at støtte læplantningerne i Danmark kommer fra EU efter 50/50 princippet.

Den statistik over plantningerne i de forskellige regioner, der viser tilskudsudbetalingerne, viser tydeligt at de traditionelle læplantningsområder i Midt- og Vestjylland nu har fået følgeskab af intense aktiviteter på øerne i Vendsyssel.

Således gik mere end halvdelen af de samlede tilskud til individuelle plantninger i 2005 til Nordjyllands-, Fyns- og Storstrøms amter, viser opgørelserne.

- Der er jo også sket den ændring, at det ikke mere er et ensidigt læplantningsformål, der tilgodeses. Vi definerer det i dag som lægivende og biotopforbedrende plantninger, der forbedrer vilkårene for vildtet og forskønner landskabet, siger Arne Frandsen.

For de cirka 325 deltagere ved årsmødet i De Danske Læplantningsforeninger er der i år arrangeret en tur i busser rundt i det midtjyske søhøjland fra Voel og Sorring i nord til Mossø i syd.