Planter vignet

Marts og størstedelen af april blev »Det forsømte forår« for mange planteavlere. Marts var præget af mange frostdage, og frosten satte også sit præg på nætterne i første halvdel af april. Nu har varmegraderne imidlertid fået fat og sætter dagsordenen, og forårsarbejdet i marken er for alvor kommet i gang de fleste steder i landet.

Men det er naturligvis ingen fordel, at arbejdet er kommet tre uger senere i gang end normalt. På grund af forsinkelsen bør udsædsmængden i både vårbyg og havre forøges ved såning sidst i april. Det viser forsøg ved Danmarks JordbrugsForskning, som blev lavet i begyndelsen af halvfemserne.

- På nuværende tidspunkt bør der etableres mindst 350-375 bygplanter pr. kvadratmeter og mindst 400 havreplanter pr. kvadratmeter. Det svarer til, at udsædsmængden forøges med 25-30 procent i både vårbyg og havre, påpeger afdelingsleder Jon Birger Pedersen, Landscentret. Han vurderer samtidig, at planteavlerne på nuværende tidspunkt er godt i gang med såningen af vårsæden de fleste steder i landet.

Det gælder ikke mindst under de sydlige himmelstrøg på Lolland-Falster, hvor man traditionelt plejer at være et skridt foran de øvrige landsdele med såningen på grund af det milde klima. Meldingen fra planteavlschef Anne Grethe Høegh, Storstrømmens Planteavlsrådgivning i Øster Toreby, er da også præget af optimisme.

- Det går rigtig godt. De fleste er langt fremme med såningen, og mange steder er man allerede helt færdige, siger hun.

Fra Vestsjælland er tonerne knap så optimistiske.

- Vi fik en ordentlig balje vand i fredags. Men det er tørret godt op i løbet af lørdag-søndag, så der, hvor jorden er veldrænet, er landmændene i fuld gang med såningen af vårsæd. Men der er også nogen, der ikke kan komme i gang endnu, fordi jorden simpelthen indeholder for meget vand, siger planteavlskonsulent Claus Mose, LandboSjælland i Jyderup.

Fra det jyske melder Arne Gejl, Risgård ved Skals, hvor der både drives landbrug og maskinstation, at cirka to tredjedele af vårsæden nu er kommet i jorden. Det er dog meget egnsbestemt, understreger han. Den første vårbyg, der kom i jorden allerede 5. april, er imidlertid kommet op.

- Det står fint, og vi kan sprøjte det om en uge, fortæller Arne Gejl.

Såningen af vårsæd er ikke det eneste arbejde, der kalder i marken. På Djursland er der mange steder problemer med vinterbyggen.

- Vinterbyggen har flere steder antaget et kedeligt udseende, hvor planterne i større eller mindre områder af markerne er gået helt eller delvist ud, lyder meldingen fra planteavlskonsulenterne i Djursland Landboforening, der ikke udelukker, at det kan blive nødvendigt at så nogle marker om.

- Hvor der stadig er liv i planterne, vil en tilførsel af mangan kunne hjælpe planterne, men hvor planterne er helt visne, er der ikke håb om, at mangan vil hjælpe. Eventuel omsåning med vårbyg kan ske efter nedvisning og efterfølgende harve/skivesåning, men naturligvis skal omkostningerne til en omsåning vurderes i forhold til det forventede udbyttetab i vinterbyggen, påpeger foreningen i Net-Avisen.

- I de fleste marker, fortsætter konsulenterne, vil det være bedst at indstille sig på at leve med de udgåede pletter og intensivere ukrudtsbekæmpelsen, således at ukrudtet ikke tager overhånd i pletterne. Isåning af vårbyg i de udgåede pletter er kun relevant, hvor afgrøden kommer i gastæt silo, da de forskellige tidspunkter for modenhed giver et praktisk problem ved høst.