- De landmænd, der klarer sig godt, gør det godt hele vejen rundt.

Så kort og enkelt formulerede afdelingsleder Torben Wiborg, Landscentret/Økonomi og Jura på Landbrugsuddannelsesudvalgets uddannelseskonference »Landbrugsuddannelse i verdensklasse« den forskel, den dygtige driftsleder gør.

I kroner og øre kan forskellen på en dygtig og en dårlig driftsleder løbe op i millioner af kroner - hvert eneste år, for som Torben Wiborg sagde:

- De fleste bliver, hvor de er. Men der er større sandsynlighed for at blive ved med at være dårlig end god.

I kvægbruget var der i 2004 1,1 millioner kroner i forskel på driftsresultaterne på den bedste og den dårligste femtedel blandt bedrifter med 150-200 køer. Det eneste, de to grupper havde til fælles, var faktisk stykomkostningerne.

For slagtesvine- og smågriseproducenterne var 2004-forskellen på top og bund henholdsvis 1,6 millioner kroner ved 450 til 550 søer og knap en million kroner ved levering af 6.000 til 8.000 slagtesvin. For svinebedrifterne var det karakteristisk, at også i marken lå den bedste femtedels resultater markant over den ringeste femtedels.

- Men hvad med planteavlerne? Det er jo umuligt at tjene penge på planteavl, det ved vi alle, spurgte han konferencedeltagerne.

Jo, det er faktisk muligt at tjene penge, endda mange penge på planteavl. Har var forskellen i 2004 mellem den bedste og den dårligste femtedel på ejendomme med 250 til 350 hektar omkring halvanden million.

- Bankerne har for længst opdaget disse forskelle, når de skal beregne, hvad risikoen skal koste, understregede afdelingslederen.

Modsat af hvad man måske skulle have forventet efter denne markante understregning af forskellen på gode og dårlige driftsledere og dermed landbrugsfaglighedens betydning, definerede Torben Wiborg en stribe nye krav til fremtidens driftsledere.

I år 2020 vil der kun være omkring 5.000 bedrifter tilbage med animalsk produktion, viser nemlig Dansk Landbrugs seneste prognoser. Her taler vi om ejendomme til op mod 80 millioner kroner. Og det stiller helt nye krav til ejeren, vurderede Torben Wiborg:

- Det er sikkert ikke nok at have et grønt bevis. Måske er en halv million kroner i opsparet egenkapital lige i underkanten - når alene handelsomkostningerne på sådan en ejendom løber op i 2-2,5 millioner kroner. Hvem stryger gevinsten, hvem dækker tabet? Mon et driftsresultat på 1.000 kroner pr. dyreenhed er nok, spurgte han og legede med tanken om aktieselskabernes indtog i landbrug:

- Men hvor kommer magten så til at ligge? Hvor mange aktier får landmanden?

God driftsledelse er afgørende for at skabe gode resultater på bedriften. Men fremover vil der blive større forskel på kravene til ejeren og driftslederen. Ejerens fokus vil flyttes fra produktion til mennesker, og derfor bliver personaleledelse, kommunikationsevner og planlægningsstyrker helt afgørende ejerkrav i fremtiden, vurderede han og gav et bud på en jobannonce efter en »landbrugsdirektør«.

- Hvis du er ham, der bare godt kan li´ at passe dyr eller køre traktor, så har vi et andet job til dig, tilføjede han.

Det sidste fik både LandboUngdom-formand Steffen Damsgaard og Peter Gæmelke, formand for Dansk Landbrug, til at stejle.

- Der bliver ikke brug for så mange, der bare kører rundt på en kontorstol, lød det fra Peter Gæmelke, mens Steffen Damsgaard spurgte til hele mellemlederniveauet under direktørerne og fandt det vigtigt, at der netop var en plads til alle i landbruget.

Det var delvist ment som en provokation, replicerede Torben Wiborg:

- Vil vi også uddanne direktørerne, eller lader vi dem ligge og vil kun uddanne niveauet lige under, spurgte han.