Rigsrevisionen sætter nu tal og ord på den oplevelse, mange landmænd med udvidelsesplaner længe har haft, nemlig at Naturklagenævnet giver sig goood tid, når en klage skal behandles.

Sagsbehandlingstiderne er ofte »unødvendigt lange«, og myndighederne har ikke brugt ressourcer nok på at få strammet op på tider og procedurer. Det konkluderer Rigsrevisionen i en gennemgang af seks nævns »liggetid« (den tid en sag bare ligger i bunken uden behandling), sagsbehandlingstid, svartider og de enkelte nævns bestræbelser på at korte sagsbehandlingstiden i perioden 2001-2004.

I Naturklagenævnet (NKN), der er den fjerdestørste statslige klageinstans med et årligt budget på knap 30 millioner kroner og 1.861 afsluttede klagesager i 2004, er sagsbehandlingstiden efter et fald først i perioden steget markant til i gennemsnit 6,3 måneder.

Sager risikerer at ligge tre til syv måneder uden egentlig sagsbehandling, og Rigsrevisionen fandt fire sager, der havde ligget i otte måneder eller mere. Forklaringen er dels stort arbejdspres i NKN, dels den meget lange ventetid på høringssvar fra amter og kommuner - i en enkelt sag måtte NKN vente på svar fra en kommune i halvandet år!

Rigsrevisionen kritiserer samtidig den såkaldte partshøring for at give borgeren for kort svarfrist - og for ikke at tage hensyn til for eksempel sommerferieperioden.

»Borgernes tilfredshed med statslige myndigheder afhænger blandt andet af myndighedernes sagsbehandlingstid. Lang sagsbehandlingstid kan have såvel økonomiske som store personlige omkostninger for borgerne,« konstaterer Rigsrevisionen.

Miljøminister Connie Hedegaard (K) bebudede tidligere på måneden, at hun ønsker de tunge landbrugssager overflyttet fra Naturklagenævnet til Miljøklagenævnet. Her ville sagerne få en mere ensartet og fagligt funderet behandling end blandt Naturklagenævnets politisk udpegede medlemmer - men sagsbehandlingstiden bliver næppe kortere …