Af Claus Solhøj

- Der er et reguleringsmæssigt tomrum på kvægbrugsområdet, siger formand for Dyreetisk Råd, professor Peter Sandøe, KVL, om baggrunden for den »Udtalelse om malkekvæg«, som rådet tirsdag fremlagde på Dansk Kvægs kongres i Herning, og som rådet gerne ser udmøntet i en egentlig lovgivning med mindstekrav og straffebestemmelser.

Det er primært strukturudviklingen i kvægbruget, der får Dyreetisk Råd til at stå på bremsen.

På 30 år er antallet af køer halveret, og antallet af besætninger reduceret med mere end 70 procent, men der produceres stadig stort set den samme mængde mælk som for 30 år siden. Dertil kommer afviklingen af kvotesystemet og en øget import af oksekød, som vil lægge yderligere pres på mælke- og kødproduktionen.

Den udvikling giver problemer: Køer mangler muligheder for at opfyldt adfærdsmæssige behov, produktionspresset medfører for dyrenes vedkommende en unødig høj forekomst af produktionsbetingede fordøjelses-, yver- og lemmesygdomme, og for driftslederens vedkommende færre arbejdstimer pr. ko til overvågning og pasning. Og så dør der alt, alt for mange kalve.

- Grundlæggende er en ko lavet til at gå ude på en mark og æde græs, siger etik-formanden og understreger, at manglende afgræsning er at gå på kompromis med dyrevelfærden. Han ser en tendens til, at man først udvikler stald- og malkesystemer, og så får køerne til at passe ind i dem bagefter.

- Hvad med at begynde med køernes behov - og så lave systemerne bagefter? Vi ved, at økologerne kan få afgræsning til at fungere - også med malkerobotter, understreger han.

Netop økologi-reglerne opfordrer Dyreetisk Råd justitsministeren at skele til, hvis Lene Espersen (K) følger rådets opfordring om at nedsætte en lovforberedende arbejdsgruppe - der skal definere samme mindstekrav til kvægbruget, som der allerede findes for svin og fjerkræ.