I dag er det de færreste malkekvægbedrifter, der kan klare en større udvidelse af besætningen med eget opdræt.

Forklaringen er, at besætningsudvidelser nu næsten altid foregår i store ryk i forbindelse med nybyggerier eller større tilbygninger. Det skyldes den kendsgerning, at skal en udvidelse af en malkebesætning for alvor være rentabel, skal der være tale om en væsentlig udvidelse.

Det betyder, at en typisk besætningsudvidelse fra eksempelvis 120 til 200 malkekøer vil skulle baseres på indkøb af et større antal dyr for at få gang i produktionen hurtigst muligt.

- I den situation bør man så vidt, det overhovedet er muligt, foretage sit indkøb af dyr i store hug for at minimere risikoen for indslæbning af smitte, siger kvægrådgiver Steen Wessel, Kvægrådgivning Midt-Østjylland.

- Allerbedst er det, hvis man kan komme til at købe en hel besætning med både køer og opdræt. Og kan man ikke skaffe et tilstrækkeligt antal dyr fra en enkelt besætning, bør dyrene under alle omstændigheder indkøbes fra så få besætninger som muligt. Det skal klares så hurtigt som muligt, og når det så er sket, skal besætningen igen lukkes af for indkøb og dermed eventuel smitteindslæbning, pointerer Steen Wessel.

Han slår fast, at klatvise indkøb af levedyr fra flere forskellige tilfældige besætninger absolut må frarådes. Risikoen for at få slæbt diverse klovsygdomme, smitsom yverbetændelse og salmonella ind i besætningen, og de deraf følgende problemer, er simpelthen for stor.

- Set med sælgers øjne er det i dag også nemmere at få en god pris for dyr til levebrug, hvis der er tale om en flok kvier, der skal kælve i samme periode. Og hvis det er et større antal levekøer, der sælges samlet til en, der er i gang med en besætningsudvidelse, kan der måske ryge en enkelt eller to udsætterkøer med til samme gode pris, siger Steen Wessel.

- Er man for eksempel heldig at kunne købe en besætning på 80 malkekøer til at udvide med, skal man i princippet helst have fat i lige så mange ungdyr, helst fra samme besætning, for efterfølgende at have opdræt nok til den løbende udskiftning. Får man ikke fat på lige så mange stykker ungdyr, når koantallet øges, vil der jo uundgåeligt komme til at mangle dyr til den løbende udskiftning, nu hvor besætningen er blevet større, forklarer den jyske kvægrådgiver.

Her peger han desuden på, at man, efter en besætningsudvidelse med indkøbte dyr, tilmed altid skal regne med en højere udskiftningsprocent i en periode. Det kan nemlig ikke undgås, at nogle af de indsatte dyr ikke holder så længe i de nye omgivelser - slet ikke hvis der er tale om et andet staldsystem end det, de kommer fra.

- Hører man til dem, der under alle omstændigheder vil udvide besætningen med eget opdræt, kan det nemmest lade sig gøre i besætninger med en høj sundhedsstatus, da dette normalt hænger sammen med en lavere udskiftningsprocent. Dermed bliver der flere kælvekvier i overskud til at udvide besætningen med - kælvekvier som ellers ville kunne sælges ud af besætningen og bidrage til at øge indtjeningen. Er den generelle sundhedsstatus i besætningen høj, er det også lettere at klare en lavere udskiftningsprocent på eksempelvis 20-25 i en periode, da køerne jo holder længere, forklarer Steen Wessel.

- Skal man overhovedet have en chance for at klare en udvidelse med eget opdræt, kræver det både en god sundhed i besætningen generelt, men også en god reproduktion og lav kalvedødelighed. Men selv om alt dette er i orden, vil det skønsmæssigt alligevel tage op mod tre år at udvide en besætning fra 120 til 200 køer med eget opdræt. Forudsætningen er, at man økonomisk skal kunne holde til, at produktionen ikke er oppe på fuld damp straks efter et nybyggeri eller en staldudvidelse, slutter han.