Udbytter på mellem 7.600 og 8.300 foderenheder pr. hektar. En stivelsesprocent på mellem 41 og 45,8 procent. Et niveau på mellem 0,95 og 0,99 kilo tørstof til en foderenhed. Og sunde køer.

Det er fakta, der får gårdejer Peter Mouritsen, Nr. Nebel, til foreløbigt at være godt tilfreds med at høste majs med både spindel og kerner i november måned, putte det finsnittede materiale i sin silo, og derefter udfodre det til køerne.

Kolbemajsen udgør tre foderenheder i foderrationen, og det er et glimrende supplement til de syv foderenheder med almindelig majs og de 4,5 foderenheder med græs, fortæller Peter Mouritsen, der har ladet kolbemajsen fortrænge valset korn.

- Herefter har vi kunnet konstatere, at problemerne med løbedrejninger, sur vom, m.v., stort set er forsvundet, så jeg er overbevist om, at kolbemajs er et godt fodermiddel, siger han.

Peter Mouritsen såede sidste år 20 hektar med kolbemajs i det letteste jord, han havde. Resultaterne var så gode, at han i år har sået 35 hektar, og næste år planlægger han at så 50 hektar med kolbemajs.

Dyrkningsmæssigt er det ifølge den vestjyske mælkeproducent lidt dyrere at have majs i forhold til vårbyg, for majsfrø koster mere. Til gengæld er udbytterne dobbelt så høje, og høstomkostningerne er ifølge Peter Mouritsen de samme som ved korn. I forhold til hvededyrkning på let, uvandet jord, er der samlet set ingen forskel i omkostningerne, lyder hans vurdering.

- Systemet fungerer godt på min bedrift. Jeg er overbevist om, at vi vil fortsætte med konceptet, siger Peter Mouritsen, der har 300 køer på »Storgaard« ved Nørre Nebel.