Når den sidste stemme er talt tirsdag aften, så ser danmarkskortet anderledes ud, og landmændene er ved at ruste sig til den nye virkelighed. Det gør de blandt andet i de nye kommunenetværk, som Dansk Landbrug har opfordret foreningerne til at lave.

- Det betyder jo meget for vores måde at arbejde på, at eksempelvis VVM-godkendelser og miljø- og naturområdet nu kommer ind i kommunerne, siger Helle Staberg, der som organisations- og ledelseskonsulent i Dansk Landbrug har koordineret arbejdet med kommunenetværket.

I stedet for at arbejde med 13 amter, så er det pludselig 98 kommuner, som skal tage sig af de ovennævnte sager.

- Nu er det ikke alle kommuner, der har mange landmænd, men der er alligevel nogle kommuner, hvor landmændene udgør en stor del af befolkningen, siger Helle Staberg.

Kommunerne bliver jo altså større i både areal og borgerskare, og det betyder, at der ofte vil være medlemmer af flere landboforeninger og et familielandbrug i samme kommune, og det er derfor, at kommunenetværket er startet.

- Og det klarer de i flot stil. Jeg er imponeret over, hvor langt de er i arbejdet. Mange steder har de allerede startet en dialog med spidskandidaterne for de forskellige partier og med de nuværende byrådsmedlemmer. Andre har også taget kontakt med virksomheder i området, som arbejder inden for landbrugserhvervet, og der er lavet vælgermøder i landbrugets regi. Der har landbruget jo en meget stærk side med mange ambassadører blandt de folkevalgte rundt i landet, siger Helle Staberg.

I virkeligheden er der dog ikke så meget nyt i arbejdsmetoden med de kommunale netværk. Før i tiden var der netværk i forbindelse med amterne, og nu er det bare flyttet ned på et andet plan.

- Vi regner med, at kommunenetværkene kan opnå en god kontakt med kommunerne, så de hurtigt kan få sat navne på deres kontaktpersoner i landbruget, siger Helle Staberg.