Over 60 landmænd har fundet vej til Landbocentret i Vojens til en temadag om Ukraine, der lige nu er meget »hot« blandt yngre landmænd.

- Den store interesse for landet skyldes, at vi herhjemme efterhånden har fået meget skarpe restriktioner, og vi har begrænset plads. På den anden side kan man i Ukraine virkelig få stordriftsfordele, så det er klart, at landmænd med iværksætterånd overvejer at flytte ud, siger direktør i Sønderjysk Landboforening, Per Grønbæk.

Sammen med Landscentret og Leerskov-agriconsult, der rådgiver danskere om konkrete projekter, har Sønderjysk Landboforening derfor arrangeret temadagen. Men på trods af det store fremmøde er direktøren ikke bange for en hjerneflugt af energiske danske landmænd:

- Mange vil nok fortrinsvis deltage i management som bestyrelsesmedlemmer i selskaber. De vil altså have en fod i begge lande. Det er deres knowhow, de eksporterer. Den største fare er på sigt, at det kan skade vores eksport, hvis østlandene kommer op på vores niveau.

Blandt de mange landmænd sidst i 30’erne er det imidlertid mere de nysgerrige øjne end bekymrede miner, der præger ansigterne.

- Ukraine har verdens bedste humusmuld, siger Søren Leerskov, Leerskov-agiconsult.

Og så er bolden ellers givet op til en grundig gennemgang af det ukrainske landbrugs infrastruktur, der adskiller sig markant fra det danske. Store landbrug i tusind-hektar-klassen er ikke udsædvanlige:

- Men der er mange ting, man skal holde sig for øje, når man overvejer at etablere sig der. Er der forpligtelser, man ikke har lagt mærke til? Mange steder er der foruden de ansatte også pensionister på lønningslisten, siger Søren Leerskov.

Men den største forskel ligger i selve den praktiske måde, ukrainerne driver landbrug på.

- De gennemroder for eksempel markerne med kultivator. I et konkret eksempel såede de så danske græsfrø, som de hævdede ikke duede. Men det var simpelthen, fordi jorden var udtørret. Man skal være med 100 procent. I skal styre det helt ned i detaljen, fortæller Søren Leerskov.

Forskellen på ukrainere og danskere skyldes for en stor dels vedkommende 70 års systematisk undertrykkelse.

- De tænker stadig i planøkonomi. Deres liv har været dikteret af lidelser, krige og afsavn, siger Ivan Nester, der er formand for Dansk-Ukrainsk Selskab.

På positivsiden venter der imidlertid de danske landmænd et folk, der efter så lang tids indespærring er mere end almindeligt åbne overfor udlandet og udlændinge:

- Det er som Pandoras æske, der er blevet åbnet, fordi de har fået friheden. Det er jo også derfor, vi ser så mange ukrainere, der søger til vesten. Åbenheden er en kæmpefordel for danske investorer.

Men alle medaljer har to sider – selv dem af guld: Ukraine ligger på 128. pladsen i et internationalt korruptionsindeks flankeret af Niger på plads 127 og Cameroun på 129. Til sammenligning ligger Danmark på en tredjeplads.

Denne advarsel om massiv korruption går igen i de andre indlæg – sammen med bemærkningen om, at vodka er en del af dagligdagen. Også i landbruget.

Men oplysningerne om den spirende økonomiske liberalisering i landet. Demokratiseringens fremskridt, tilnærmelsen til EU, WTO og NATO samt muligheden for, at Ukraine måske indenfor to år åbner op for køb af jord – indtil videre kan man kun leje jorden – hører til på positivsiden. Og så gør det jo ikke noget, at lejen per hektar lige nu er på et par hundrede kroner.

- Jeg er her, fordi jeg seriøst overvejer at starte et projekt op derovre. Til sommer tager jeg derover med det klare mål at få fat i noget jord. Drømme kan man ikke bruge til noget, der skal handling til. Og det her arrangement kommer hele vejen rundt også om økonomien og selskabsdannelse, siger Morten Christensen, der er kommet den lange vej fra Store Heddinge på Sjælland, hvor han driver Mariehøj Hovedgård på 300 hektar.