Vegetarer, økologer og naturfredere vil udfase den direkte hektarstøtte

Den grønne omstilling af landbruget skal fremmes på europæisk plan, og derfor bør fremtidens landbrugsstøtte ændres drastisk.

Sådan kan det overordnede budskab fra ikke færre end ni såkaldt grønne organisationer herhjemme sammenfattes. De har denne sommer sendt en række anbefalinger målrettet ikke mindst den danske regering. Det er således under det danske EU-formandskab, at den europæiske landbrugsreform, CAP’en, skal genforhandles hen over de kommende måneder.

- Landbrugsstøtten er en af de stærkeste politiske drivkræfter bag, hvordan det europæiske fødevaresystem ser ud. Det er nu, vi har muligheden for at gentænke den – og vi forventer, at Danmark bruger sit EU-formandskab til at vise grønt lederskab, lyder det fra de ni organisationer.

Fokus på ansvarlig produktion

Det er Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen, Dyrenes Beskyttelse, World Animal Protection, Danmarks Biavlerforening samt Dansk Ornitologisk Forening, der i samlet flok har afleveret et sæt forslag til, hvordan fremtidens landbrugsstøtte bør indrettes.

Anbefalingerne tager afsæt i en vision om en landbrugspolitik, der understøtter det, som de ni organisationer kalder et bæredygtigt og helhedsorienteret agroøkologisk fødevaresystem – med respekt for, som det hedder, de planetære grænser og med fokus på ansvarlig produktion og forbrug fra jord til bord. Forslaget er blevet til helt uafhængigt af det forslag til nyt EU-budget, som EU-Kommissionen offentliggjorde denne sommer.

Et centralt element i anbefalingerne fra organisationerne er en gradvis udfasning af den direkte hektarstøtte, der i dag udgør hovedparten af EU’s landbrugsbudget. I stedet foreslås det, at støtten målrettes samfundsgoder som klimatiltag, rent drikkevand, et sundt vandmiljø, mere natur og biodiversitet plus forbedret dyrevelfærd. Konkret foreslås det, at den direkte landbrugsstøtte senest i 2034 maksimalt må udgøre 50 procent af det samlede støttebudget.

Væk med flad støtte

Det glæder forpersonen i Økologisk Landsforening, Michael Kjerkegaard, at der blandt forslagsstillerne er enighed om at ændre landbrugsstøtten, så den i stedet for at være en flad støtte skal bruges til at finansiere fælles goder med tilknytning til landbrugsdrift og forvaltning af det åbne land. Økologerne vil gøre op med de nuværende EU-tilskud, der af foreningen opfattes som en indkomststøtte til landmændene:

- Landbrugsstøtten spiller en vigtig rolle for, hvordan vores landbrug ser ud. Hvis landbruget skal besvare de store udfordringer, vi som samfund står overfor, og vi skal udnytte alt det, økologien kan bidrage med, så skal støtten indrettes på en ny måde, siger Michael Kjerkegaard.

Også i Danmarks Naturfredningsforening ser man et stort potentiale i at bruge EU-formandskabet til at ændre kursen for europæisk landbrugspolitik:

- Med aftalen om den grønne trepart har vi i Danmark taget stilling til, hvilke arealer der skal tages ud af drift til gavn for natur, miljø og klima. Men hvis vi samtidig ændrer landbrugsstøtten, så kan vi i langt højere grad understøtte en reel transition, der fremtidssikrer den danske landbrugsproduktion, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Velfærdskrise i staldene

Organisationerne er enige om, at dyrevelfærd skal skrives ind som et selvstændigt mål for EU’s landbrugsstøtte. Britta Riis, som er direktør i Dyrenes Beskyttelse, siger:

- Danmark er et af de lande i verden med allerflest dyr i produktion. Det giver os en særlig rolle og et særligt ansvar. Over det seneste år har vi set eksempler på en decideret velfærdskrise i den industrielle produktion af dyr, og det er Danmarks opgave som formandsland at sætte en ambitiøs og langt mere bæredygtig retning for EU’s landbrugsstøtte, der særskilt belønner landmanden for høj dyrevelfærd, klima og natur.

Et bæredygtigt fødevaresystem inden for planetens grænser vil ifølge de ni organisationer forudsætte en højere prioritering af mad til mennesker frem for foder til dyr. Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, mener, at EU’s landbrugspolitik bør fremme sunde og bæredygtige fødevaresystemer:

- Derfor bør støtten udformes på en måde, der gør plantebaseret produktion til en god forretning, siger vegetarformanden.

Opbakning til det plantebaserede

Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, siger:

- EU’s landbrugsstøtte bør omlægges, så der er flere økonomiske gulerødder til landbrugere, som går væk fra konventionel animalsk produktion og over til mere plantebaserede fødevarer, økologi og regenerative dyrkningsmetoder. Fremtidens landbrugere skal fremstille sunde fødevarer indenfor de planetære grænser, og EU’s støtteordninger bør favorisere dem, der gør noget effektivt til gavn for klima, miljø og biodiversitet.

Derudover rummer anbefalingerne blandt andet forslag om:

At alternative fødevareværdikæder, herunder plantebaserede produkter, understøttes med samme styrke og forudsigelighed, som den animalske produktion hidtil har modtaget.

At koblet støtte til husdyrhold og markedsføring af kød- og mejeriprodukter kun bør opretholdes, hvis der samtidig stilles krav om god dyrevelfærd.

At der fortsat gives mulighed for at målrette støtte til permanente ekstensiveringsordninger, der fremmer natur og biodiversitet.

Kæmpe forskel på europæiske landbrug

Vi har spurgt det eneste danske medlem af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg, Asger Christensen (V), hvad han siger til udmeldingen fra de ni grønne organisationer. Han er mildest talt ikke betaget:

- Jeg er helt enig i, at CAP skal levere mere målrettede og målbare resultater. Men der er dele af udspillet, der får mig til at ryste på hovedet, siger han.

- Forslagene er et stykke fra den virkelighed, som landmænd oplever. Hele CAP’en hviler på et stort kompromis. Og vi skal ikke glemme, hvor forskelligt landbruget ser ud, når vi kigger mod syd og øst. Derfor skal vi finde løsninger, der både kan samle og rykke os i den rigtige retning, tilføjer Venstre-manden.

Selvforsyningsgraden er essentiel

Asger Christensen har adskillige gange betonet vigtigheden af, at vi her på kontinentet på ny får en selvforsyningsgrad af fødevarer over de 100 procent. Ikke mindst i en tid med trusler fra øst og dalende opbakning fra vest er europæisk fødevarepolitik nemlig også blevet sikkerhedspolitik, mener han. Og synspunktet gentages nu af den sydjyske landmand og politiker, som synes, at de grønne organisationer med deres korstog mod konventionelt landbrug helt forbigår det åbenlyse behov for at producere flere – ikke færre – fødevarer:

- Det er en klokkeklar prioritet, at landbruget bidrager til den grønne omstilling. Men det må ikke ske på bekostning af fødevareforsyningssikkerheden. Europa skal være herre i eget hus. I en tid med krig og usikre forsyningskæder er det afgørende, at vi kan producere vores egne fødevarer. Vi har brug for en CAP, der er balanceret i forhold til natur og behovet for en robust og bæredygtig fødevareproduktion, siger han.

Den næste CAP er gældende fra den 1. januar 2028.