- Det er hammerflot.

Danske mælkeproducenter har øget konkurrenceevnen med 20 øre pr. liter mælk, og det er simpelthen »tossegodt«, mener formanden for Dansk Kvæg, Peder Philipp, der har svært ved at genkende de pessimistiske toner, der slås an i pressen, når medierne beskriver stemningen i kvægbruget.

- Det er ikke det, vi oplever på regionsmøderne. Alle ved, at omstillingskravene i alle led af vores værdikæde er kæmpestore, men der er samtidig både lyst og mod til at tage udfordringerne op, siger Peder Philipp, som peger på, at de dugfriske regnskaber for 2004 giver grund til optimisme.

- Mange forventede et fald i indtjeningen på grund af det voldsomme prisfald på mælk. Nu viser det sig, at vi faktisk holder indtjeningen. Det, tror jeg, er en stor positiv oplevelse for de fleste mælkeproducenter, siger formanden.

Det positive indtryk bestyrkes yderligere af en rapport fra IFCN, International Comparison Network, som viser, at danske mælkeproducenter er i verdenseliten. Trods høje produktionsomkostninger og stor gæld kan de danske mælkeproducenter godt klare sig på verdensmarkedet – først og fremmest i kraft af en meget høj produktivitet.

I alle lande, som har været med i undersøgelsen, går strukturudviklingen stærkt, og det medfører stadig større bedrifter. I Danmark stiger besætningsstørrelsen med mere end fem procent om året og 80 procent af de danske besætninger har nu mere end 50 køer i stalden. Det placerer Danmark øverste i selskab med USA, Canada, Australien og Argentina.

Ifølge Peder Philipp er det interessant at se, hvilke bedrifter der klarer sig bedst ifølge de foreløbige 2004-regnskaber.

- Indtjeningen på bedrifterne med op til 80 køer falder med 37.000 kroner. De har svært ved at klare sig trods stigende ydelse og andre forbedringer. Derfor må vi sige, at produktivitet alene ikke rækker, siger Peder Philipp.

Brugene med 80-150 køer har haft en stigning på fire køer og fem hektar og er tæt på at holde indtjeningen, mens brug med mere end 150 køer, der har haft en stigning på syv køer og otte hektar, rent faktisk holder indtjeningen.

- Det viser, at der også skal størrelse til for at klare sig, siger Peder Philipp, som peger på, at fremtidens mælkeproducenter skal stå på de to ben, der hedder: produktivitet og størrelse.

- Vi skal være bedre til at håndtere vores omkostninger, vi skal forbedre ydelsen og fodereffektiviteten og alle de andre parametre, som betyder noget. Men det er også nødvendigt med strukturudvikling i eller anden udstrækning, siger kvægformanden, der dog ikke vil sætte tal på den optimale besætningsstørrelse.

- En god bedrift, siger han, er en bedrift, hvor landmanden og familien har en god tilværelse og en ordentlig indtjening. Det er det, der er det helt afgørende for, om folk har lyst til at tage fremtidens udfordringer op.

Og fremtiden byder på masser af udfordringer for de danske mælkeproducenter.

- Vi ser en positiv udvikling på oksekødet, men mælkeprisen falder yderligere lidt. Vi er desværre også i en situation, hvor det er næsten umuligt at få en miljøgodkendelse, så vi kan bruge begge ben: både produktivitet og størrelse, siger Peder Philipp, som tilføjer, at landbrugets rammebetingelser er en meget afgørende faktor.

- Konkurrenceevne kommer ikke af sig selv. Det er noget, vi skal give os selv ved at arbejde med produktivitet og størrelse i hele værdikæden - det vil sige både mejerier, slagterier, rådgivningstjeneste, forskning og forsøg osv. - og naturligvis også hos den enkelte landmand.

- Men, understreger Peder Philipp, det er helt nødvendigt, at politikerne giver os de nødvendige rammebetingelser for, at vi kan udfolde vores håndværk. Problemerne med at få en miljøgodkendelse er simpelthen en af de største stopklodser i øjeblikket, siger formanden for Dansk Kvæg.