På Landbogården i Brørup blev Anni Assenbjerg, Give, for nylig valgt som formand for Sydjysk Kødkvæg, da bestyrelsen konstituerede sig. Eigil Sønderby, Orre, og Orla Kalhøj, Brande, der begge er nyvalgte, stillede også op til posten, men de blev ikke valgt. Eigil Sønderby tog imod posten som næstformand. Ud over Anni Assenbjerg, Eigil Sønderby og Orla Kalhøj består bestyrelsen af Dorthe Jensen, Sdr. Bork, Jens Erik Uth, Almind, Peter Søndergaard, Askov og Holger Kjærgaard, Østbirk.

På mødet blev der ud over konstituering talt om fremtiden for kødkvæg, og det blev vedtaget at foreningens hjemmeside www.ammeko.dk skal udvikles yderligere.