- Selv om de er forholdsvis nye på markedet, er de drænede gulvtyper slået godt igennem i forbindelse med byggeri af nye stalde til malkekøer. Faktisk vælges der nu drænet gulv til cirka 75 procent af de nye kostalde, der opføres.

Det fortæller bygningskonstruktør Gunner Olesen, der er bygningskonsulent på Bygnings- & Maskinkontoret i Aalborg, i en samtale med Effektivt Landbrug.

Den nordjyske bygningskonsulent fortæller desuden, at der i dag næsten aldrig opføres en sengebåsestald uden måtter eller madrasser i sengebåsene. Enkelte vælger dog sengebåse med sand.

- Indenfor malkningen fornemmer jeg i øjeblikket en tendens til, at flere vælger store sildebens- eller parallelmalkestalde med hurtig udgang (fast exit) i stedet for malkekarruseller, siger Gunner Olesen.

Han oplever også en tendens til fremgang for hængebanesystemer til at klare udfodringen.

Kigges der på selve staldbygningen, er der nogle få, der vælger at få loftet isoleret.

Alt i alt sker der altså en udvikling indenfor valg af udstyr og materialer samt indretning af nye kostalde.

- For at vende tilbage til valget af gulvtype, er en hyppig anvendt løsning drænede, gummibelagte gulve, hvor en skraber skubber gødningen hen i en hovedkanal i den ene ende af stalden. Kombinationen af måtter/madrasser og gummibelagte gulve er ny og moderne. Det er en løsning, som helt klart er et plus med hensyn til dyrevelfærd, og resultatet er lavere dyrlægeomkostninger samt en højere ydelse. Alligevel vil jeg hævde, at disse løsninger endnu er så nye, at der er en del usikkerhed med hensyn til fordele og ulemper i øvrigt. En ting ligger dog fast, nemlig at det mindskede slid på klovene kræver hyppigere klovbeskæringer, påpeger Gunner Olesen.

De fleste nye kostalde, som Gunner Olesen er med til at projektere, er nu til 175 køer og opad. Tendensen til, at malkestaldene i øjeblikket vinder lidt frem på bekostning af karruselsystemerne, forklarer han med at den kapacitetsmæssige gevinst ved karrusellerne nok ikke er så stor, som man en overgang troede. Hertil kommer, at malkeren har en bedre arbejdsstilling i en malkestald end ved en karrusel, hvor det også i højere grad er den samme bevægelse, malkeren skal foretage igen og igen.

Når malkestaldene skal være så store, falder valget oftest på 60 graders sildebensstalde eller parallelstalde, begge typer med hurtig udgang (fast exit) for at undgå, at de bliver for lange og dermed uoverskuelige.

- Uanset hvilket malkesystem, der vælges, er det alfa og omega at sikre perfekte adgangsforhold uden risiko for flaskehalse til og fra malkeafdelingen, understreger bygningskonstruktøren.

- Robot-malkning bør kun vælges af folk med flair for denne type udstyr, og som foretrækker at bruge tid på opsyn i stedet for malkning. Det er uden tvivl en udmærket løsning for nogle, og en oplagt fordel er den øgede arbejdsmæssige fleksibilitet. Andre steder går det ikke med robot-malkning - måske på grund af den manglende fysiske kontakt med køerne, så forskellige småskavanker ikke opdages i tide, føjer Gunner Olesen til.

Tendensen til fremgang for hængebane-baserede udfodringssystemer hænger, ifølge den nordjyske bygningskonsulent, måske sammen med etablering af robot-malkning. Baggrunden er, at disse udfodringssystemer giver mulighed for mange udfodringer, så køerne kommer ind i en jævn æde- og malkerytme henover døgnet - med en optimal udnyttelse af malkerobotterne som resultat.

- Friskt foder på foderbordet er altid et godt middel til at få køerne væk fra malkeafdelingen. Det klassiske argument for at få installeret kraftfoderautomater i malkestalden er, at man kan lokke køerne ind i malkestalden og desuden tildele de højtydende køer et par kilo kraftfoder ekstra. Men den løsning er der nu nogle, der vælger fra til fordel for hængebane-udfodring, som med muligheden for mange udfodringer i døgnet kan sikre en bedre foderudnyttelse. De mange udfodringer er i øvrigt også en dyrevelfærdsmæssig gevinst på grund af mindre trængsel ved foderbordet, så der også er plads til de svage køer, forklarer Gunner Olesen.

- De, der vælger et isoleret loft i deres nye stald, gør det for at mindske temperaturforskellene inde i stalden henover året. Med et isoleret loft er der mindre risiko for, at køerne udsættes for varmestress i en kortere eller længere periode hver sommer. Generelt vil det isolerede loft forbedre ventilationen, man undgår kondensering på den indvendige side af taget, og man tager toppen af kulden i den koldeste periode om vinteren. Nu til dags isolerer man loftskonstruktioner med skumpaneler, fortæller han.