Randzoner beskytter naturen

(Effektivt Landbrug) Sprøjtefrie randzoner langs vandløb og søer kan være med til at opfylde nogle miljømål. Økonomisk er der hverken argumenter for eller imod etableringen af randzoner.

Sprøjtefrie randzoner langs vandløb og søer beskytter vandmiljøet.

Men sprøjtefrie randzoner kan kun anbefales, hvis man i forvejen bruger mekanisk ukrudtsbekæmpelse, eller hvis man har speciel fokus på at fremme vilkårene for agerlandets dyreliv, lyder en af konklusionerne fra Landscentret i en rapport om ekstensive randzoner.

Det står samtidig fast, at Pesticidplan 2004-2009 har som mål, at der ved udgangen af 2009 er udlagt 25.000 hektar som sprøjtefri randzoner langs vandløb, som amterne i regionsplanerne har målsat, samt søer over 100 kvadratmeter.

For at sikre, at der ikke sker skade på de dyr, som lever i vand, er der krav om, at der skal holdes afstand til vandløb og søer, når midlerne er farlige for disse. Afstandskravet er 2, 10 eller 20 meter for midler til landbrugsafgrøder og op til 50 meter for visse midler til frugt og grønt.

- I praksis betyder dette, at der ikke i landbrugsafgrøder må bekæmpes skadedyr nærmere end 10 meter fra vandløb. Mange ukrudts- og svampemidler er også pålagt afstandskrav. Vår- og vintersæd er derfor de eneste afgrøder, der kan dyrkes uden væsentlige indskrænkninger i valg af ukrudtsmidler, noterer Landscentret i rapporten.

For landmændene betyder de sprøjtefrie randzoner ulemper i form af dårligere afgrødekvalitet, lavere udbytte, mere ukrudt i marken og opformering af enkelte ukrudtsarter. Risikoen for svampeangreb stiger også.

På positivsiden bidrager de sprøjtefrie randzoner til at opfylde pesticidplanen og viser en miljørigtig profil. Landmændene behøver samtidig ikke at tænke på afstandskrav til søer og vandløb ved sprøjtning i marken, og de er ikke så afhængige af rigtig vindretning, når de sprøjter langs vandløbene. Afdrift fra marksprøjtning aftager nemlig hurtigt med afstanden fra markkanten.

- Luftassisterede sprøjter og luftsprøjter giver også en meget betydelig reduktion af afdriften ved korrekt indstilling, påpeger Landscentret og tilføjer, at sprøjteføreren kan reducere risikoen for afdrift ved at vælge en dyse, der giver store dråber, der ikke er så vindfølsomme, sænke bommen, så små dråber hurtigere når målet, og køre langsomt så små dråber ikke trækkes ud af sprøjteduchen af modvinden.

Ifølge Landscentrets beregninger indebærer etableringen af sprøjtefrie randzoner et økonomisk tab for landmanden i form af mistet dækningsbidrag. Til gengæld spares der lidt på arbejds- og maskinomkostningerne, men da sprøjtearbejdet i resten af marken alligevel skal udføres, drejer det sig næppe om mere end 200-400 kroner pr. hektar.

Samtidig hører det med, at landmanden kan få MVJ-tilskud plus enhedsstøtte i forbindelse med etableringen af de sprøjtefrie randzoner.

- Den direkte økonomi i etablering af randzoner er tvivlsom i mange tilfælde, men hvis man ser på en bedrifts samlede økonomi, vil det økonomiske tab ved etablering af randzoner normalt være helt uden betydning, hedder det i den samlede vurdering af økonomien.

Og videre:

- Der er således ikke realøkonomiske argumenter for eller imod etablering af randzoner, og tilskuddene i forbindelse med MVJ-aftaler vil for de fleste næppe spille nogen rolle. Det må derfor være den enkelte driftsleders lyst til at etablere randzoner, der er afgørende.

Læs også