Landbruget klar til retslig afgørelse

De fynske landboorganisationer afleverede sidst på året 2004 deres høringssvar til Fyns Amt om amtets oplæg til administrationsgrundlag for behandling af ansøgninger om udvikling af de fynske landbrug.

- Vi har ikke levnet amtet i tvivl om, at vi er grundlæggende uenige i deres opfattelse, som forekommer os hasarderet, såfremt der fortsat skal være eksistensberettigelse for fynske landmænd.

Sådan siger gårdejer Niels Hansen, Thorup, der er formand for De fynske Landboforeninger. Og han bakkes op af formanden for Fyns Familielandbrug, Ib W. Jensen, Glamsbjerg, som efter et møde i forbindelse med afleveringen af høringssvaret undrer sig over holdningen hos flere af amtets politikere.

- Fra organisationernes side vil vi ikke holde os tilbage med at føre en retssag om problematikken, såfremt de yderliggående bestemmelser ved behandling af ansøgninger fra landbruget kommer i anvendelse. Det er så kun et spørgsmål om hvornår.

- Vi kan slet ikke acceptere forslaget fra amtet om det nye beslutningsgrundlag for VVM screeninger af sager om husdyrbrug, fastslår begge organisationers formænd utvetydigt.

Organisationerne finder det mærkværdigt, at man ikke kan se de konsekvenser, der vil blive for hele samfundet, hvis der ikke levnes muligheder for landbrugenes udvikling. Beskæftigelsen er nogle politikere tilsyneladende ikke interesseret i, nævner begge formænd.

- Lovgivningen, som amtet skal forholde sig til, kommer også på tværs, når der ved sammenlægning af to ejendomme ikke gives mulighed for opretholdelse af den samlede produktion. Det er ikke befordrende for rationaliseringer ved nybyggeri, hvor der især kunne tages hensyn til lugtgener, nævner Niels Hansen.

- Samtidig vil nye stalde også medføre forbedrede vilkår i produktionen. For eksempel vil der ofte være en bedre foderudnyttelse, der kan nedsætte en fosforudledning, anfører Ib W. Jensen.

Netop forureningen er der faglig dokumentation for. Den er mindsket over årene, og det desværre ikke det indtryk offentligheden efterlades med, når amtets embedsmænd udtaler sig, eller politikere skal markere deres interessesfære.

- Det ærgrer os, når der af amtet benyttes beregningsmåder over landbrugets produktion, som ikke engang Danmarks Miljøundersøgelser bruger. Fagligt forkerte metoder, som sætter tab ind, der ikke forekommer, virker utroværdigt, siger Ib W. Jensen.

- Derfor er det også i Dansk Landbrug som helhed, at man er klar til at bakke os op i vores svar til Fyns Amt, fastslår Ib W. Jensen og tilføjer:

- På sidste uges landsplanteavlsmøde udtalte chefkonsulent Carl Åge Pedersen, at man konstaterede, at det i miljøpolitikken er forsigtighedsprincippet, der er bærende. Ikke - som vi er vant til i erhvervet - dokumentation for effekt.

Foruden landboorganisationernes høringssvar til amtet har de såkaldt grønne organisationer afgivet svar, hvor deres klare budskab giver støtte til det mest miljøregulerende forslag, som bakkes op af S og SF i amtsrådet.

Til gengæld er der kun få kommuner, som har afgivet svar. En situation, som tilsyneladende tolkes på flere måde. Blandt andet har det straks fået det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Dan Jørgensen, til at gentage påstanden om, at der er omfattende dokumentation for, at den fynske natur er nødlidende.

Forelagt denne kommentar udtaler begge fynske landboorganisationers formænd sammenfaldende:

- Det er ganske utroligt, men undrer os ikke. Det lyder vanvittigt. Især når der er dokumentation for det modsatte. Amtets egne redegørelser viser faktisk en mærkbar forbedring.

Såvel Niels Hansen som Ib W. Jensen understreger, at landbruget selvfølgelig skal producere forsvarligt, men når der administrativt anvendes forsigtighedsprincipper ud i det absurde, så må der siges fra.

TEKST: VAGN I. PERTL

Ministererkendelse

Formandsskabet i Dansk Landbrug havde midt i sidste uge møde med miljøminister Connie Hedegaard, oplyser viceformanden i Dansk Landbrug, Ib W. Jensen.

- Miljøministeren gav tydeligt til kende, at hun ikke var klar over, at amterne kan have opfundet deres egne regler at administrere efter, fortæller Ib W. Jensen.

Det blev omtalt, at den fællesamtslige effekt gør, at reguleringerne administreres strammere, end man tror i Folketinget, og ministeren var ikke klar over, at der flere steder administreres på en måde, som end ikke er vedtaget ved lovgivning i Folketinget.