Når landmændene starter traktoren og rykker ud med sprøjten, sker det primært for at bekæmpe skadevoldere - for eksempel svampe - som allerede har slået til i marken. Men på dette tidspunkt er afgrøden blevet skadet.

Derfor arbejder forskere med at udvikle en robot, som kan spore svampene i luften, så landmændene kan være på forkant med udviklingen og minimere skaden ved at behandle afgrøden tidligere end det i dag er muligt.

Udviklingen af en sådan »spionrobot« er endnu i sin vorden, men den første prototype, som skal kunne måle gråskimmel og gulrust, er under udvikling på Forskningscenter Flakkebjerg.

- Der er rigtig mange ting, vi skal have styr på, før vi har et system, som for alvor kan bruges i marken, erkender forsker Ulla Meyer, som har udviklet antistoffer mod gråskimmel på Oxford University, mens det er en ph.d. studerende i forskergruppen, som har udviklet antistoffer mod gulrust på et laboratorium på DTU.

I øjeblikket arbejder Ulla Meyer med at udvikle og gennemteste de sensorer, som skal kunne genkende de skadevoldende svampe.

- Derudover skal vi have hele systemet til at fungere stabilt og kalibrere det efter de faktiske forhold i marken, tilføjer forskeren, som udvikler systemet i samarbejde med elektronikvirksomheden Force Tecnology.

Hvis det lykkes forskerne at udvikle en robot, som kan opspore svampene i luften, og dermed udvikle en slags »missilskjold« til markerne, åbner det perspektiver, som vil gøre det langt lettere for landmændene at bekæmpe skadegørere i markerne.

I dag kigger plantepatologerne efter symptomer på planterne, eller de kan hente en luftprøve fra marken og mikroskopere den for svampesporer på laboratoriet, hvilket er en arbejdskrævende proces.

Hvis robotten bliver en realitet, vil den måle mængden af skadegørere på stedet, men uden at mikroskopere. Luftindsamleren vil være koblet til en biosensor, som kan måle koncentrationen af forskellige svampe ved at anvende antistoffer, som genkender de forskellige skadelige svampe.

Fremstilling af antistoffer er en meget kompliceret proces, som kun gennemføres på få laboratorier, men forsker Ulla Meyer kan fremstille antistofferne så specifikke, at et antistof kan binde sig til netop en bestemt slags svampe.

Metoden virker ved, at antistofferne anbringes på små plader, som består af kvartskrystaller med guldbelægninger. Når der tilføres strøm til disse plader, vil de vibrere med en ganske bestemt frekvens. Når svampesporer, som passer til det pågældende antistof, bindes til pladen, ændres frekvensen, og jo flere sporer, som bindes til antistoffet på pladen, jo mere falder frekvensen. Metoden kaldes undertiden også for »en immunologisk næse«, fordi man måler biologiske parametre ved hjælp af antistoffer.

I øjeblikket er robottens »næse og hjerne«, som består af luftopsamler, kvartsplader med guldbelægning, frekvensmåler og computer, under »optræning« på et laboratorium på Forskningscenter Flakkebjerg. På sigt er visionen, at luftopsamleren skal kunne analysere for alle de kendte skadegørere, så landmændene kan komme »fjenderne i forkøbet«.

- Man kan også forestille sig, påpeger Ulla Meyer, at robotten registrerer, at en bestemt svamp kun findes i dele af marken, så landmanden kan nøjes med at pletsprøjte.

På den måde kan en præcis viden om, hvilke skadevoldere der er på vej mod afgrøden, på sigt blive et værdifuldt redskab til begrænsning af forbruget af kemikalier og dermed også blive til gavn for såvel miljøet som landmandens økonomi.