For Rikke og Carsten Rosengaard, Rosengaard i Vittrup ved Løkken, var der ingen tvivl. Den nye sengebåsestald med 155 sengebåse, der blev taget i brug i september, skulle være efter canadiske mål med større mål på sengebåsene end de danske anbefalinger foreskriver.

Gangene mellem sengebåsene er også gjort en halv meter bredere end de anbefalede 2,40 meter, så det er muligt at komme ind med en traktor og strø i sengebåsene, samt nemmere at få plads til at hjælpe syge køer ud.

Begrundelsen for at lave båsene større end sædvanligt var at sikre de sortbrogede køer ekstra plads til at rejse og lægge sig. De længere og bredere sengebåse betyder ifølge det nordjyske par også, at svage køer tør lægge sig overfor stærke køer, og at to køer overfor hinanden kan rejse sig uden at den ene skal bøje hovedet til siden. En brystplanke i hårdt gummi skal forhindre køerne i at kravle for langt frem i båsene.

Faktisk forholder det sig nemlig sådan, at køerne i de fleste danske malkekvægbesætninger er væsentligt større i dag end for blot 10 år siden, uden at de danske anbefalinger med hensyn til målene på sengebåse er ændret tilsvarende.

- Vi har valgt at bruge sand i sengebåsene. Ikke mindst fordi sand, som et uorganisk materiale, ikke levner diverse bakterier overlevelsesmuligheder, og det er et stort plus for yversundheden, siger fruen på gården, Rikke Rosengaard. Hun er dyrlæge og starter nu på efteruddannelsen til kvægfagdyrlæge.

- En stor fordel ved at bruge sand i sengebåsene er, at tidsforbruget er beskedent, da der kun skal køres friskt sand ind hver anden eller tredje uge. Men samtidig har sandet også den ulempe, at det er hårdt ved gyllepumpen, hvis levetid er kraftigt reduceret. Og man skal sørge for at have en god gylleomrører i gyllebeholderen, så man får så meget sand med gyllen ud på markerne i forbindelse med udkørsel. Alternativet er, at der en gang imellem skal graves sand ud fra gyllebeholderen, forklarer Rikke Rosengaard.

Hun føjer til, at når man vælger at bruge sand i sengebåsene, skal der være fast gulv i stedet for spalter på gangarealerne imellem sengebåsene.

Stålspærene har en benhøjde på fire meter, så sideåbningerne med et rullegardinsystem monteret får en højde på 3,40 meter. Stalden er indrettet med to gange tre rækker sengebåse med et gennemgående foderbord i midten af den hele 40 meter brede bygning. Derfor er der monteret fem store blæsere i loftet til at holde luftskiftet i stalden i gang på varme eller fugtige dage.

- Da der på en varm sommerdag kommer lige så meget varme ind gennem en lysplade i taget, som en ko afgiver, har vi valgt slet ikke at have lysplader i taget. Heller ikke i kippen, som blot har en 25 centimeter bred åbning uden overdækning, fortæller Carsten Rosengaard.

Et andet bevidst valg er de 46 centimeter brede drikkekar. Med så stor bredde på drikkekarrene er der taget hensyn til, at en ko skal have næseborene oppe over vandfladen, når hun drikker. Er drikkekarret for smalt, vil koen derfor stille sig på langs af det for at få plads nok sit hoved. Konsekvensen er, at der så ikke kan stå så mange køer og drikke ad gangen. Drikkekarrene kan i øvrigt vippes, så de er lette at rengøre med en spuler, der kobles til en fast lynkobling ved hvert af drikkekarrene.

- Køer er jo krævende, og vi skal ikke bare regne med, at de vil drikke vand fra et snavset drikkekar, som vi ikke selv ville drikke af, pointerer Rikke Rosengaard. Hendes mand supplerer her ved at minde om, at frisk vand og luft jo er det billigste, man kan give sine køer - som en vigtig faktor for at sikre en høj ydelse.

- Allerede nu kan vi se, at vi burde have lavet overgangene ved drikkekarrene lidt bredere for at sikre køerne god plads til at passere forbi. Overgangene er ellers fire meter brede, altså 40 centimeter mere end den officielle anbefaling, der lyder på 3,60 meter, siger parret.

Deres langsigtede plan er at komme op på 300 køer. Derfor er den nuværende 2x12 parallel-malkestald forberedt til at kunne udvides til en 2x20’er.

- Det burde nok have været 2x24 i stedet. Jeg har endnu aldrig mødt nogen, der har fået bygget for stor en malkestald, siger Carsten Rosengaard.

Kalvestalden er indrettet under et halvtag langs malkeafdelingens ene ydervæg. Halvtaget fremkommer ved, at stålspærenes bredde er forøget i den pågældende side af bygningen.

- Ledetråden for os i forbindelse med indretningen af vores nye sengebåsestald var, at køerne skulle have maksimal komfort, så de svage køer klarer sig bedre – og med en højere samlet ydelse som resultat, siger Rikke Rosengaard, dyrlæge og medarbejdende hustru på Rosengaard i Vittrup ved Løkken. Sammen med sin mand, Carsten Rosengaard, driver hun malkekvægbedriften med i øjeblikket cirka 110 køer og 135 hektar i omdrift. Med sine 155 sengebåse kan stalden rumme betydeligt flere køer, og antallet af køer udvides da også løbende.

Det er Gråkjær Staldbyg A/S, der har stået som hovedentreprenør i forbindelse med staldbyggeriet, med Jens Heden Larsen som projektleder.

- Da jeg mødte Rikke og Carsten Rosengaard, og vi skulle til at planlægge det store byggeri, fandt jeg hurtigt ud af, at de i høj grad havde en meget velunderbygget holdning til, hvordan staldkomplekset skulle indrettes. Derfor har det været udbytterigt for mig at arbejde sammen med parret, der begge brænder for køer, og jeg glæder mig over den gode, faglige dialog, vi har haft undervejs, siger Jens Heden Larsen.

- Når køerne skal være på stald altid, skal staldindretningen være sådan, at de kan agere, som om de gik ude på en græsmark. Der skal være optimale forhold for en naturlig social adfærd, de skal kunne æde og drikke frit, og så skal sengebåsene være så gode, at de lægger sig indenfor fem minutter, hvis de ikke er i gang med nogle af de andre aktiviteter. De må aldrig stå og hænge, siger Rikke Rosengaard.

Hun og Carsten Rosengaard sætter stor pris på Gråkjær Staldbygs princip med at følge op på de byggeprojekter, de har været involveret i og på denne måde hele tiden tager ved lære af de indhøstede erfaringer, som derved kommer til gavn i efterfølgende projekter.

Indkøringen af den nye sengebåsestald på Rosengaard er praktisk talt forløbet problemfrit. Ydelsen ligger uændret på cirka 9.400 kilo energikorrigeret mælk, mens celletallet er faldet pænt, siden overflytningen fra gårdens gamle sengebåsetald fra 1978.

Der fodres året rundt med en TMR-fuldfoderblanding med 7,0 foderenheder majsensilage, 3,3 i græsensilage, 2,0 i sodabehandlet rug, 1,3 i roepiller, 3,3 i soyaskrå, 3,0 i fedtrige rapskager og 1,0 foderenhed i roemelasse. Filosofien er at køre med mest muligt hjemmeavlet foder, som her udgør 12,3 foderenheder, samt at spare ved at indkøbe råvarer i stedet for færdige kraftfoderblandinger.