Ringe vandkvalitet giver ringe drikke- og ædelyst hos malkekøer

(Effektivt Landbrug) for mange malkekøer har kun adgang til vand af ringe kvalitet, vurderer privat konsulent. En god vandkvalitet honoreres af dyrene, mener han.

De fleste kan sikkert blive enige om, at malkekøer skal have vand for at fungere. Men hvor meget vand, der skal til, er der mindre enighed om. Og hvad med kvaliteten af det vand, koen skal have?

- De fleste forventer nok, at det vand, de serverer for deres køer, er rent. Men min erfaring fra praksis viser, at der er problemer med vandkvaliteten på mange malkekvægbedrifter. Og problemerne med vandkvaliteten avler andre problemer i besætningerne, vurderer den private rådgiver Karsten Snitkjær fra firmaet Acenta, der har hjemme i Troldkær vest for Kolding.

- Som rådgiver kommer jeg i en del forskellige stalde, hvor jeg oplever, at vandkarrene kan se meget forskellige ud, og her er det ikke mærke eller form, jeg mener. Nej, når man oplever de forskellige vandkar, er der nogle, der er fulde af gammelt skidt, og der flyder algelignende bevoksning rundt i vandet, forklarer han.

Karsten Snitkjær pointerer videre, at de fleste sikkert vil kunne blive enige om, at vandkar med gammelt skidt i vandet ikke indeholder rent vand.

- I forbindelse med min rådgivning har jeg ofte opfordret landmænd til at gøre deres vandkar rent jævnligt - faktisk hver anden eller tredje dag. Dette er ud fra opfattelsen af, at en ko, der skal drikke mellem 60 og 120 liter vand dagligt, skal have rent og godt vand, forklarer husdyrkonsulenten.

Spørgsmålet er imidlertid, om det er nok at gøre vandkarrene rent hver 2-3 dag?

- Jeg har ofte observeret, at køerne ikke drikker ordentligt alligevel. De står og sjasker og leger med vandet i stedet for at drikke nogle ordentlige slurke. Dette, samt min lidt anderledes indgang til rådgivningen, har gjort, at jeg i lang tid har haft kig på vandkvaliteten af det vand, der er i karrene.

- På et tidspunkt i år kom jeg i kontakt med en, der har arbejdet en del med vandkvalitet til svin og fjerkræ. Han kunne fortælle mig, at vi uden tvivl havde problemer med vandkvaliteten ved køerne, ud fra den måde vi håndterer vand til køer på.

- Han kunne ligeledes fortælle mig, hvad det var, jeg skulle kigge efter. Dette resulterede i, at jeg sammen med en del af de landmænd, jeg kommer hos, valgte at tage vandprøver og få dem analyseret ved Steins Laboratorium. Resultatet heraf var lidt overraskende.

- Jeg valgte at analysere for coliforme bakterier og e-coli, samt kimtal 22 og kimtal 37. (På www.steins.dk kan man se de tilladte mængder til mennesker, disse er også skrevet ind i tabellen her på siden).

I tabellen ses, at samtlige prøver lå højt over disse tilladte værdier.

- Så vi kan i hvert fald konkludere, at det ikke er tilladt at give vandet til mennesker, siger Karsten Snitkjær, og fortsætter:

»Men betyder dette noget for køerne, de skal jo blot give mælk« - er det spørgsmål, jeg oftest hører, når jeg fremviser disse tal.

- Det kan jeg desværre ikke dokumentere, da jeg ikke har kunnet finde ret mange undersøgelser omkring vand til køer. Men, sammenholdt med andre undersøgelser, der er lavet på svin og fjerkræ, skulle det være mærkeligt, hvis køerne kan tåle så meget mere »skidt« end disse to grupper.

Karsten Snitkjær forklarer videre, at han i flere kvægbesætninger har prøvet at gøre noget ved problemet med dårlig vandkvalitet, og fundet, at man ved at sikre vandkvaliteten oplever, at køerne ændrer drikkevaner.

- De begynder simpelthen at drikke mere og sjaske mindre. Og vi har set eksempler på bedre ædelyst, faldende celletal, samt at køerne generelt kom til at se bedre ud og opføre sig mere friskt. Efter 3-5 uger har vi flere steder oplevet, at den mængde vand, køerne bruger, stiger en lille smule: 5-10 liter pr/ko pr. døgn.

- Samtidig oplever vi, at den film, alle kender fra vandkarret, forsvinder, og den kraftige algevækst ved flyderen forsvinder.

Karsten Snitkjær vurderer på den baggrund, at man ud fra sund fornuft burde kunne konkludere, at et dyr, der drikker 60-120 liter vand i døgnet, skal have rent og frisk vand for at fungere optimalt.

- Vi ved fra andre forhold, at køerne er følsomme, når det kommer til vommens funktion, og netop derfor skal vi måske være bedre til at sikre os, at vandkvaliteten er i orden. Men at rengøring hver anden til tredje dag ikke er nok, har dog også overrasket mig, blot må jeg konstatere, at det ikke er nok. De ni af vandprøverne er i øvrigt taget på gårde, hvor vandkarrene rengøres mindst hver tredje dag.

- Derfor har vi prøvet at tilsætte forskellige midler til vandet med et doseringsanlæg for at holde det rent, hvilket vi ved iagttagelser og fornyede prøver har kunnet konstatere virker.

Dette friholder dog ikke landmanden fra at tømme karrene mindst hver 4. dag for tabt foder m.m., fastslår Karsten Snitkjær, og runder af:

- Har man problemer i sin besætning, kan jeg kun opfordre til, at man gør en indsats for at holde sin vandforsyning til køerne i orden, så de har adgang til så rent vand som muligt.

- Et godt tiltag kan være at montere en vandmåler, så man kan følge med i, hvor meget vand, køerne egentligt drikker. Køernes vandoptagelse er en god mulighed for at følge med i, hvad der sker i besætningen. Falder forbruget pludselig, kan det være tegn på et tiltag, man har gjort, der har en negativ virkning på dyrene – det kan være foderskift m.m. Ofte vil dette være at se før en egentlig reaktion ved køerne.

Læs også