Efterafgrøder holder ukrudtet nede

(Effektivt Landbrug) En efterafgrøde af græs eller gul sennep kan have en stor ukrudtsdæmpende effekt, hvis den er veletableret.

Efterafgrøder kan reducere kvælstofudvaskningen og på længere sigt betyde et mindre kvælstofbehov på ejendommen. Men efterafgrøder har også en betydelig ukrudtssanerende effekt.

- Hvis man har en god græsefterafgrøde, så vil den helt sikkert være med til at hæmme ukrudtet, fordi efterafgrøden dækker helt for lyset. Det kan også være gul sennep. Det vigtige er, at efterafgrøden kan gro op og lukke totalt af for ukrudtet, siger Bente Andersen, planteavlskonsulent i LRØ, Landbrugsrådgivningen Østjylland.

For at opnå en optimal ukrudtsdæmpende virkning skal efterafgrøden være veletableret.

- Hvis efterafgrøden ikke dækker ordentligt, vil ukrudtet få lys og dermed mulighed for at gro videre. Men hvis efterafgrøden er veletableret, kan marken efterfølgende være helt ren for ukrudt, siger Bente Andersen, som tilføjer:

- I forhold til en vårbygmark, der bare ligger i stub, så har efterafgrøden en virkelig god virkning. Især overfor enårig rapgræs, der har en enormt stor frøproduktion, som vil komme op, hvis marken ikke er dækket.

Enårig rapgræs er ved at blive et større og større problem i planteproduktionen, fordi sprøjtemidlet IPU er blevet forbudt.

- De ukrudtsmidler, vi har til rådighed, er ikke særlig effektive til at bekæmpe enårig rapgræs. Så man kan godt sige, at enårig rapgræs er vores problembarn, siger Bente Andersen.

Hvis efterafgrøden ikke har dækket helt, og der har været »striber« i marken, hvor ukrudtet har kunnet få fat, så vil det være nødvendigt med en eller anden form for ukrudtsbekæmpelse før såning af vårsædsafgrøden.

- Hvis man ikke vil pløje, så bliver man nødt til at sprøjte med Roundup for at få rapgræs og andet ukrudt fjernet. I pløjesystemer vender ploven problemet ned, så det først kommer igen til næste år, siger Bente Andersen.

Michael Meyer, der driver 160 hektar på sin gård i Eskebjerg, kan efter fem år med pløjefri dyrkning konstatere, at efterafgrøder har en positiv effekt overfor ukrudtet. Men, understreger han på linie med planteavlskonsulent Bente Hansen, effekten afhænger af en god etablering, og den har svigtet lidt i år.

- Jeg sår efterafgrøden før høst, men på grund af den forholdsvis sene høst i år, så er efterafgrøden kommet »for sent fra land«. Den mangler de tre-fire ugers godt vejr, som den normalt får i august. Derfor når den ikke at komme op og lukke helt af, som den plejer at gøre, når etableringen lykkes optimalt, siger den sjællandske landmand, der bruger olieræddike som efterafgrøde.

- Normalt kommer olieræddike »hjemmefra« med et drøn, men i år har den stået så længe nede under byggen, at den er blevet en lille smule kvalt i starten. Derfor skal der en Roundup-sprøjtning til i foråret for at »nulstille uret«, siger Michael Meyer.

- Men i gode år, hvor etableringen lykkes, har efterafgrøder en kanon god effekt på ukrudtet. I år er effekten mere tvivlsom, konstaterer landmanden.

Efterafgrøder, der også kaldes fangafgrøder, kan i nogle år give et merudbytte i vårbyg. I forsøgsmarker i Jydevad, Foulum og Flakkebjer har der været et gennemsnitligt merudbytte i vårbyg med efterafgrøder på fra 3,8 til 7,7 hektokilo pr. hektar.

Uden efterafgrøder varierer udbytterne mere, fordi det svinger, hvor meget kvælstof der er tilbage i jorden efter vinteren. Med efterafgrøderne er udbytterne mere stabile og på et højere niveau, men der er ikke i alle år et merudbytte ved at have efterafgrøder.

I modsætning til vårbyg, så har byg-ært ikke givet noget merudbytte for efterafgrøder (alm. Rajgræs) på sandjord. Forklaringen er ifølge Landscentret, at blandingen byg og ært kan kompensere for variation i jordens kvælstofforsyning. Når der har været efterafgrøde, så er vækstforholdene lidt bedre for vårbyg, som derfor konkurrerer bedre med markært, men det samlede udbytte ændres ikke.

Læs også