Hjælp til at få høstet
(LANDBRUG FYN) Formidler ledig mejetærskerkapacitet.
Hvis man har ledig mejetærskerkapacitet og måske selv er færdig med at høste, kan man på Agrogårdens hjemmeside på internettet: www.agrogaarden.dk, klikke sig ind på rubrikken »Formidling af ledig mejetærskerkapacitet for resten af høsten«. Her kan man skrive navn, adresse, telefonnummer samt oplysninger om mejetærskerens kapacitet, om maskinen er med eller uden snitter samt andre relevante oplysninger.
Den landmand, som ønsker hjælp til at få høstet, kan så ganske enkelt ringe til en af dem, der har tilmeldt sig, og træffe aftale om udførelse af arbejdet. Tingene klares således af de to parter selv, uden at Agrogården er direkte involveret i det - bortset fra at stille plads til rådighed på hjemmesiden.