Langelandske frøavlere på smalkost

(LANDBRUG FYN) Langeland er et smørhul for frøavl. Derfor får de langelandske frøavlere et større dyk i tilskuddet, når EU’s landbrugsreform træder i kraft.

EU’s landbrugsreform kommer til at koste de langelandske frøavlere et sted mellem 1.000 og 3.000 kroner pr. hektar med frø. Størrelsen af tabet afhænger af, hvilke afgrøder der dyrkes, og hvor store udbytter, man har.

Det vurderer formanden for Langelands Frøavlerforening, Knud Rabølle Knudsen, Eskekærgaard i Simmerbølle, der driver 100 hektar plus 150 hektar i en pasningsaftale.

- Hvis man tager en ejendom på 100 hektar, som er en almindelig planteavlsejendom på Langeland, så kan det komme til at koste landmanden 100.000 kroner i mindre tilskud, hvis han har frø på halvdelen af arealet. Det er noget, der vil kunne mærkes i pengekassen.

- Ja, det er stort set overskuddet, der ryger, siger Knud Rabølle Knudsen, der selv dyrker rødsvingel og hundegræs samt spinatfrø, sukkerroefrø og purløgsfrø på cirka halvdelen af sin jord. Den anden halvdel er med almindelige kornafgrøder.

- Det er den dygtige frøavler, ham der kan avle rigtig mange kilo, som reformen kommer til at gå hårdest ud over, tilføjer han.

Derfor rammer reformen de langelandske frøavlere hårdere, end avlerne på landsplan. Langeland er nemlig med sin fine beliggenhed og tørre og milde klima et smørhul for frøavl. Mens den gennemsnitlige frøavler på landsplan avler 1.000 kilo græsfrø pr. hektar, så opnår de langelandske frøavlere ifølge Knud Rabølle Knudsen et udbytte på 1.200 kilo pr. hektar.

Det skæpper mærkbart i pengekassen efter den gamle ordning, hvor der udbetales støtte pr. kilo produceret frø.

- En dygtig hundegræsavler på Langeland avler vel omkring 1.400 kilo renvare pr. hektar. Det kan man efter kilostøtteordningen gange med 4 kroner, og det giver så et tilskud på omkring 5.000 kroner pr. hektar, påpeger Knud Rabølle Knudsen.

Når EU-reformen træder i kraft i januar, får den samme avler kun enhedsstøtten på cirka 2.300 kroner pr. hektar.

- Det betyder, at en sådan avler mister omkring 2.700 kroner i tilskud pr. hektar, siger frøformanden, som tilføjer, at netop hundegræs er et af de helt store frøafgrøder på Langeland sammen med rødsvingel og engrapgræs.

For Knud Rabølles vedkommende kommer det ikke til at gå så galt. Godt nok mister han omkring halvdelen af det nuværende tilskud til rødsvingel og hundegræs. Til gengæld vil han fremover kunne få støtte til arealerne med roe- og spinatfrø, hvilket han ikke kan efter den gamle ordning, hvor der ikke gives tilskud til specialafgrøder.

- Det betyder, at jeg til næste år får 2.300 kroner pr. hektar for mine specialafgrøder, og da de udgør halvdelen af det samlede frøareal, bliver der for mit vedkommende tale om en nulløsning. Det jeg mister i frøstøtte, får jeg ind på specialafgrøderne, siger den langelandske frøavler.

- Men, tilføjer han, det er meget individuelt, hvad landbrugsreformen kommer til at betyde for den enkelte landmand. Hvis man vil danne sig et overblik over fremtiden, bliver man nødt til at tage sin markplan frem og sammen med sin økonomirådgiver og planteavlsrådgiver regne på konsekvenserne for ejendommen.

Selv om frøavlerne mister tilskud efter den nye ordning, så forventer formanden for de langelandske frøavlere ikke en reduktion i det langelandske frøareal, der udgør omkring 20 procent af øens samlede landbrugsareal.

- Hvis de græsfrø, der er efterspørgsel efter, fortsat skal dyrkes, bliver man nødt til at lade priserne stige. Det tror jeg også, de vil gøre. Derfor vil det fortsat være attraktivt at dyrke frø på Langeland og i resten af Danmark. Vi har dygtige frøfirmaer, som er gode til at profilere sig og sælge frø, påpeger Knud Rabølle Knudsen, som tilføjer, at landmændene også skal have noget at skifte med i sædskiftet. Man kan ikke bare droppe frøet og dyrke korn. Så falder kornudbyttet.

Han mener ligefrem, at landbrugsreformen på sigt kan give grundlag for en stigning i det danske frøareal, fordi landmændene i andre lande ikke opnår samme høje udbytter i frømarkerne som de danske. For mange er det den høje kilostøtte, der har gjort det attraktivt at dyrke frø.

- Når tilskuddet falder, så er vi nødt til at avle endnu flere kilo for at få økonomi i tingene. Og det kan vi gøre i Danmark. Landmændene i andre lande, hvor udbytterne ikke er så høje, vil efter reformen måske vælge at droppe frøavlen og i stedet dyrke korn, siger Knud Rabølle Knudsen.

Situationen set med danske øjne er derfor hverken sort eller hvid.

- Der er nogen, der vil få, og nogen der må give. For Danmark som helhed bliver resultatet nok status quo set over en 10-årig periode, men for Langeland kommer det til at koste penge, lyder vurderingen fra den langelandske frøformand.

Læs også