Cross compliance - eller på dansk krydsoverensstemmelse - er et kodeord i EU’s nye landbrugsreform. I praksis betyder det, at landmændene fra næste år skal leve op til nogle krav for at få landbrugsstøtte.

Kombinationen af krav og støtte modtages med skepsis af formændene for de fynske landbrugsorganisationer.

- Når man modtager støtte, er det i orden, at der også er et kontrolsystem. Men vi må forlange, at det ikke udvikler sit til et alt eller intet system. Straffen for en forseelse skal stå i et rimeligt forhold til forseelsens omfang, siger formanden for De fynske Landboforeninger, Niels Hansen, som tilføjer, at der under det hidtidige støttesystem er set bøder på op til flere hundrede tusinde kroner.

- Det er helt ude af proportion, mener han.

Formanden for Agrogården, Kurt Nissen, bryder sig slet ikke om cross compliance princippet.

- Jeg betragter støtten som en kompensation for, at forbrugerne kan få nogle billige fødevarer, og det har ikke noget at gøre med, hvordan jeg skal agere på min bedrift. Man skal ikke blande skidt og kanel, siger Kurt Nissen, som dermed er på linie med formanden for Patriotisk Selskab.

- Man omdøber en kompensation til noget andet, nemlig støtte, og det har jeg det dårligt med. Det er ikke rimeligt at kæde kompensationen for et prisfald sammen med, at man nu vil til have mere for pengene, siger Peter Cederfeld de Simonsen.

Reglerne om krydsoverensstemmelse betyder, at landmændene fra 1. januar skal overholde en række regler om miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Det drejer sig bl.a. om kvælstofudledning, krav til naturforvaltning, dyrevelfærd og veterinære regler, som skal sikre en høj fødevaresikkerhed. Alle disse regler gælder i forvejen i EU. Det nye er, at støtten kobles direkte sammen med overholdelsen af dem.

De forskellige regelsæt indføres trinvis efter følgende køreplan: Fra 1. januar 2005 kobles EU’s regler om grundvandsbeskyttelse, nitratudledning, gødning med slam, naturbevaring, fuglebeskyttelse og mærkning af dyr på støtten. Fra 1. januar 2006 udvides krydsoverensstemmelsen til også at omfatte regler om pesticider, plantesundhed, husdyrsygdomme og fødevaresikkerhed - og fra 1. januar 2007 også dyrevelfærd.

Fra 1. januar 2005 skal landmændene desuden overholde nogle betingelser for at holde jorden i »god landbrugs- og miljømæssig stand«, som det hedder, og de fynske landboforeningsformænd frygter et system med øget kontrol og bureaukrati.

- Det lyder vældig flot på papiret, men hvem kan definere »god landbrugsmæssig stand«, spørger Kurt Nissen, der mener, at han først og fremmest skal stå til ansvar overfor sine kreditorer og sig selv.

Han frygter, at kontrollen med de nye principper kan udvikle sig til et gigantisk overvågningssystem.

- Der er nogen, der mener, at landmændene slet ikke skal have støtte, og det nye system åbner mulighed for en regulering, der i princippet »lukker støtten ud ad bagdøren«. Politikerne kan bruge det som en skrue uden ende, og det kan ikke være meningen, siger den midtfynske landboforeningsformand.

Niels Hansen peger på, at den nuværende landbrugslov indeholder en passus, som forpligter landmændene til at drive jorden forsvarligt. Formuleringen går tilbage til efterkrigstiden, hvor man ifølge formanden for De fynske Landboforeninger kunne fratage folk retten til at drive jorden, hvis de ikke sørgede for at have et fornuftigt økonomisk afkast af jorden.

- I dag er det nogle ganske andre forudsætninger, man stiller. Og man kan roligt sige, at spørgsmålet om at holde jorden i god landbrugsmæssig stand er et spørgsmål om fortolkning, siger Niels Hansen.

Peter Cederfeld finder det nødvendigt, at kravene udmøntes i nogle klare principper, så mulighederne for skøn ikke bliver for store. Han kan meget vel forestille sig, at der opstår usikkerhed om fortolkningen af reglerne i de enkelte EU-lande.

- Retssikkerheden kræver, at principperne bliver rimeligt firkantede. Ellers havner vi i et fortolkningsmæssigt ingenmandsland, påpeger Peter Cederfeld, som forudser, at det nye system bliver lige så byrdefuldt som det gamle hektarstøttesystem. Han finder det samtidig urimeligt, at bøderne for den samme forseelse bliver beregnet som en procentdel af den enkelte landmands kompensationsbeløb.

- Det betyder, at landmænd med et mindre produktionsomfang får mindre bøder end dem, der har en større produktion. Det synes jeg ikke er rimeligt, siger han.

Hvis landmændene ikke overholder reglerne, som fremover kobles sammen med støtten, kan der i praksis ske det, at støtten eller dele af den tilbageholdes alt efter, hvor grov forseelsen skønnes at være.

Det system bryder Kurt Nissen sig ikke om.

- Det er i orden, at vi skal aflevere ansøgningsskemaer osv. til tiden for at få pengene udbetalt. Der er trods alt store beløb, det drejer sig om. Udbetalingen må bare ikke kædes sammen med overholdelsen af en masse regler, siger han og understreger igen, at han betragter støtten som en kompensation og ikke en almisse.

Derfor finder han heller ikke grundlag for at kæde landbrugsstøtten sammen med en masse dårlig samvittighed.

- Jeg synes faktisk, at nogle af vore politikere skulle skamme sig. Jo flere penge, der kommer hjem til Danmark fra EU, jo mere gavner det samfundet. Det er for flot bare at ville af med landbrugsstøtten. Det er trods alt penge, der går ind i den danske husholdningskasse til gavn for hele samfundsøkonomien, siger Kurt Nissen.