Hjemmeblanding en gevinst for produktionen
I sin svineproduktion med søer og slagtesvin har Per Helleskov, »Elholt« ved Oure, gode erfaringer med produktionsresultaterne efter installation af moderne anlæg til hjemmeblanding.
På ejendommen Elholt på Fuglehavevej ved Oure er der 210 årssøer, og der går årligt omkring 5.200 grise gennem produktionen. 300 bliver videresolgt som smågrise.
- Det går godt, lyder det klare budskab fra ejeren Per Helleskov, som har været svineproducent siden 1979. Dengang startede han med halvparten i faderens gård, hvor der var 60 søer og 300 stipladser til slagtesvin.
Siden er den sidste halvpart kommet til, og produktionen er over et par omgange steget fra de daværende 1200 slagtesvin pr. år til det nuværende niveau.
- Største ændring blev lavet i år 2000, da der kom PRRS i besætningen. Jeg tabte 90 krone på hver gris efter opsagt aftale og overgang til puljenoteringen. Derfor byggede jeg til flere slagtesvin og etablerede samtidig et moderne hjemmeblandingsanlæg til fodringen i stedet for at købe et par nye fodersiloer. Det har jeg ikke fortrudt, siger Per Helleskov.
I sostalden på Elholt er der ingen løsgående søer, og slagtesvinestalden er opdelt i syv sektioner, der tømmes over tre uger med efterfølgende vask og rengøring.
Den økonomiske gevinst ved egen foderblanding svinger fra år til år afhængigt af foderleverandørernes priser, men der sættes bestemt ikke til. Hvert andet år går det vel lige op, mener Per Helleskov og nævner, at omkostningerne beløber sig til 15-20 øre for at dække afskrivninger, strøm og arbejdsløn.
Sidste års oplevelse var, at foderet skulle have været købt til 117-118 kroner pr. 100 FE, mens egenproduktionen kunne afholdes til cirka 100 kroner.
- Specielt forrige år, hvor foderet kostede 120-130 kroner fra foderstoffirmaerne, var det gunstigt at hjemmeblande, påpeger den sydøstfynske svineproducent.
Per Helleskov vil også ud fra egen erfaring pege på, at det er vigtigt at vælge en leverandør, der har et servicenet til at bakke op om anlæggets funktion, da der specielt i opstarten kan være et behov.
På Elholt anvendes en Skjold diagonalblander og mølle til produktionen, men selve fodringsanlægget er ikke den klassiske model. Der er installeret en pumpe, der over de store afstande bidrager til fordelingen fra blanderen til siloerne.
Det sker ved højt tryk med lille luftmængde, og det giver ingen afblanding.
- Jeg burde have lavet mulighed for at have fasefodring, da to blandinger til slagtesvinene ville have hjulpet på kødprocenten, der har været et problem. En smågriseblanding frem til 50 kilo ville være en mulighed for højere kødprocent uden for stort foderforbrug, vurderer Per Helleskov.
Der er dog opnået bedre resultater ved at tilsætte ekstra lysin og anskaffelse af orner med bedre kødindeks, Fra 58,7 procent i 2003 til 59,4 procent i år er et skridt i den rigtige retning.
Til søerne fremstilles drægtighedsblanding og diegivningsblanding, og når det gælder smågrisene er der også to blandinger - babygriseblandingen op til 10 kilo og en anden fra 10-30 kilo.
- Fra naboerne plejer jeg at købe noget korn - primært vinterbyg – direkte fra høst, og det vejes ind over en nyanskaffet brovægt. Den er virkelig uundværlig, da den også er til gavn ved gødskning, så afgrøderne, specielt græsfrøet, får de rette kvælstofmængder, bemærker Per Helleskov.
Soja købes der 12 tons af gangen, men burde rettelig være 30 tons for at opnå en bedre pris, men det kræver et påslag for at hente den gevinst. Fiskemel til smågriseblanding og diegivende søer anskaffes i storsække.
- Jeg er nemlig overordentlig godt tilfreds med at have piger ansat til arbejdet med besætningen. De er særdeles effektive, men så skal forholdene også være OK.
Som velfærdsforanstaltning til slagtesvinene og svinepasseren på Elholt kan der også tilføres varme i slagtesvinestalden. Det kan måske betragtes som lidt luksus, men halmfyret leverer varmen. Og tillige bevirker det færre lugtgener, når stalden er fyldt med store slagtesvin.
