Mange udfordringer for landbruget

- Hvis dårlig omtale er bedre end ingen omtale, ja så må vi sige, at det er lykkedes, lød det fra formand for Kolding Herreds Landbrugsforening, KHL, Asger Christensen i forbindelse med foreningens generalforsamling, der blev holdt i sidste uge på Hotel Comwell i Kolding.

Han konstaterede, at emner som skuldersår, overproduktion, lange dyretransporter, underbetaling af udenlandske praktikanter og ulovlig import af gødning og kemikalier har fyldt godt op i medierne det seneste års tid.

- Man kan næsten få det indtryk, at vi er en flok røvere og banditter i landbruget. Men vi må desværre også erkende, at vi alt for ofte selv leverer ammunitionen til disse overskrifter, sagde Asger Christensen.

Han fremhævede dog samtidig det arbejde der sker i landbruget for at imødekomme kritikken udefra af erhvervet og det dårlige image det har medført. Blandt andet projektet Åbent Landbrug og Store Nabodag, hvor omverdenen får mulighed for at lære landbruget nærmere at kende og hvor landbruget får mulighed for at vise og fortælle de mange positive historier man også kan byde på i erhvervet.

- Velsmurte organisationer og folkevalgte kan ikke skaffe dansk landbrug et godt image i den danske befolkning. Det største ansvar ligger hos den enkelte landmand, der må påtage sig rollen som ambassadør for sit erhverv, sagde Asger Christensen, der opfordrede til gyllefri dag 14. maj i forbindelse med det royale bryllup, hvor der skal være mulighed for at nyde det med forårsåbne døre og vinduer.

I år var det anden gang, at man hos KHL, forsøgte sig med en for generalforsamlinger anderledes måde at debattere på. 13 forslåede emner blev diskuteret i 13 grupper og præsenteret for bestyrelsen og det kom der flere forskellige debatemner og ideer ud af.

Blandt andet blev det diskuteret hvordan man undgår brodne kar i landbruget, et etisk råd i landbruget blev blandt andet diskuteret. Men også hvordan man som landboforening fastholder sine kompetencer og aktiviteter i en virkelighed hvor antallet af landbrugsbedrifter fortsat falder, blev diskuteret. F.eks. om KHL skal tilbyde rådgivning til medlemmer der vil forlade erhvervet, ligesom der blev diskuteret rådgivningstilbud til deltidslandmænd.

I forbindelse med generalforsamlingen lancerede bestyrelsen også en ret utraditionel ide om indførelse af en skrotningsordning for landbruget i stil med den der kendes i fiskeriet.

Asger Christensen erkendte, at det var et kontroversielt forslag, men udviklingen har desværre gjort det aktuelt:

- Jeg ved godt at det ikke skal være en landboforenings politik at udfase landbrug. Men nogle medlemmer vil komme i klemme mellem samfundets ønsker, og det at drive et rationelt landbrug.

Sidste år var den samlede indtjening i landbruget på omkring 1 mia. kr. Og det er slet ikke nok til at klare de mellem 5 – 7 mia. kr. der er behov for til at afregne den forrentning og udvikling der er nødvendig. Det slog Asger Christensen fast, mens han samtidig kom ind på de mange øvrige ting udefra, der byder på mange udfordringer for landbruget i fremtiden.

Blandt andet kom han ind på EU-reformen, der går i retning af landbrug på mere markedslignende forhold og afvikling af støtte. Men også landbrugsloven, natur- og miljøudvikling, vandmiljøplan III og vandrammedirektivet blev gennemgået.

Ikke mindst sidstnævnte vækker bekymring, da sikring af bedre vandløb vil komme til at koste værdifuld landbrugsjord.

- Det skal stå lysende klart, at hver gang der forsvinder 10 ha landbrugsjord, forsvinder der en arbejdsplads, konstaterede Asger Christensen.

I forbindelse med generalforsamlingen var der valg til bestyrelsen. Det gav genvalg til Asger Christensen som formand. Desuden var bestyrelsesmedlemmer på valg. Det gav genvalg til Jens Hansen, Jordrup, Hans Gert Jacobsen, Gesten, Svend Skov Poulsen, Egtved og Nis Jørgen Steffensen, Hejls. Endelig blev Thomas Hansen og Olav Uth valgt ind i bestyrelsen.