Den danske foderstofbranche tager sig for godt betalt, når det gælder kvægfoder.

Det mener Dansk Kvægs formand, Peder Philipp, der i sin beretning på kvægkongressen i Herning tordnede mod prisniveauet herhjemme.

- De vil selvfølgelig ikke indrømme det i foderstofbranchen. Men deres dækningsbidrag på kvægfoder ligger altså højere end på andre blandinger. Og det er helt bestemt noget, vi vil se nærmere på i den kommende tid, lovede Peder Philipp kongresdeltagerne.

Overfor Effektivt Landbrug uddybede kvægformanden efterfølgende sin kritik af foderstofbranchen.

- Vi ønsker ikke at blive tvunget til at handle syd for grænsen. Men vi kan helt klart se, at primært standard-kvægblandingerne er forholdsvis dyrere end blandinger til svin og fjerkræ i Danmark. Det resultat når vi frem til, når vi analyserer blandingernes indhold for råvarer. Her betaler vi simpelthen for meget på kvægsiden, forklarede Peder Philipp, og fortsatte:

- Om det er fordi, der er forholdsvis mange kvægblandinger på markedet, at priserne er høje, ved jeg ikke. Men jeg mener ikke, det kan være et mængdespørgsmål det her. For mængderabatten må vel være lige stor på et træk kvæg-, svine- eller fjerkræfoder, vurderede Peder Philipp.

Han pointerede samtidig at den latitude – eller det spillerum grovvarefirmaerne har at bevæge sig indenfor hvad angår mængden af råvarer i foderblandingerne – af og til udnyttes for meget i branchen.

- Spørgsmålet er simpelthen, om vi altid får den vare, vi har betalt for. Det er jeg ikke så sikker på, og det her er absolut noget, vi skal have drøftet med branchen, understregede Peder Philipp, der forventer at kunne sætte sig sammen med den danske foderstofbranche i løbet af foråret for at drøfte tingene igennem.

Hos Dansk Landbrugs Grovvareselskab afviser man, at der tjenes ekstra på at sælge foder til de danske kvægbrugere sammenlignet med svine- og fjerkræproducenterne.

- Nettoavancen på kvægfoder er ikke højere end for andre foderprodukter. I hvert fald ikke hos DLG, fastslår Ole Christensen, der er direktør for grovvareselskabets foderdivision.

Ole Christensen pointerer samtidig, at tidens moderne foderfabrikker udmærket kan efterkomme kundernes individuelle ønsker til blandingernes sammensætning, uden at det kræver dyre omstillinger på fabrikkerne.

- Mælkeproducenterne er jo vidt forskellige. Og det er deres krav og ønsker til foderblandingerne også. Disse individuelle krav kan dagens meget fleksible produktionsanlæg honorere. Så Peder Philipps argument om, at antallet af kvægblandinger skulle kunne gøre produkterne markant dyrere, holder ikke.

- Det er simpelthen en del af dagligdagen at være fleksibel og at kunne lave individuelle blandinger, understreger Ole Christensen, som afsluttende gør opmærksom på, at mange mælkeproducenter vil kunne hente en gevinst ved at disponere deres indkøbstidspunkt af råvarer mere optimalt end i dag.

Også hos Østsjællands Andel (ØA) undrer man sig over Peder Philipps udmelding på kvægkongressen.

- Det virker som en populistisk udmelding fra formanden, konstaterer ØA’s kommunikationschef Kris Vetter, og fortsætter:

- Der er mange udbydere på kvægfoder, og konkurrencen imellem leverandørerne har aldrig været større. Grovvarebranchen er jo lige som kvægbruget udsat for den kraftige strukturudvikling, der foregår i landbruget netop nu. Avancen på vore produkter er på et minimum. Og hvis vi ikke evner at tilpasse vore omkostninger til de færre og færre landbrug, der bliver tilbage, forsvinder vi simpelthen ud af markedet.

Kris Vetter understreger, at den avance, ØA beregner på kvægfoder, på ingen måde er højere end på andre foderprodukter.

- Jeg tror Peder Philip fortæller »gamle« nyheder. For der er ingen tvivl om, at vi skal flere år tilbage i tiden for at konstatere, at der dengang var en højere avance på kvægfoder, siger Kris Vetter, og pointerer, at det ikke kun handler om at fokusere på råvarepriserne.

- Tidligere var kraftfoderleverancerne på 3-6 tons pr. gang, hvor vi i dag typisk leverer minimum 12 tons pr. gang. Dette minimerer selvfølgelig transportomkostningerne og er medvirkende til en lavere pris på kvægfoder. Så hvis man ikke indregner alle faktorer, får man et skævt billede, påpeger han, og konstaterer samtidig, at kvægfoderkunderne er attraktive for ØA.

I ØA går vi meget efter samhandel med kvægbrugerne, da de oftest handler mange andre varer end kun kraftfoder. Derfor har de stor betydning for vores samlede omsætning og indtjening.

- Men det er vigtigt at understrege, at konkurrencen i dag faktisk er mindst ligeså stor på kvægfoder som på andre foderprodukter. Og hvis der er kvægbrugere, som føler, de betaler for meget for deres foder, må det være fordi, de ikke udnytter den benhårde konkurrencesituation, den danske grovvarebranche befinder sig i, vurderer Kris Vetter.

Grovvarerådgiver Palle Jakobsen, agrocom.dk, peger på, at kvægfoder ifølge hans erfaringer i branchen traditionelt er et område med relativt høje avancer.

- Måske hænger det sammen med, at en mælkeproducent, som måske typisk køber 5-10 gange så lidt foder som kollegaen i svinesektoren, er mere loyal overfor sit foderstoffirma.

- Forklaringen herpå kan være, at der i handler med relativt små mængder kvægfoder måske »kun« kan spares 10.000-20.000 og ikke som i en handel med svinefoder helt op til 100.000-200.000, hvis man ser sig for i markedet, nævner Palle Jakobsen.