- Det er sjovt at sætte mål, men her og nu har jeg ikke flere mål for mælkeproduktionen. Det er blevet til afvikling frem for udvikling.

Konstateringen kommer fra Johnny Pedersen, Gl. Sognefogedgård i Lejbølle, som i denne uge skiller sig af med de sidste af 80 hans malkekøer efter salget af 600 tons mælkekvote.

- Intet kan ejes til evighed, så nu slipper jeg køerne. Selv om arbejdet egentlig stadig var sjovt, så mener jeg ikke, at vilkårene er det for min bedrift. Hvorfor skal jeg så længere være klistret til den krævende arbejdsindsats, har den langelandske mælkeproducent spurgt sig selv.

Johnny Pedersen, der er 47 år, tillægger det ikke alderen, at ophøret sker nu, men som i flere af livets mere afgørende valgsituationer ligger der flere begrundelser bag overvejelserne, som har ført til salget af mælkekvoten.

Det er primært de langsigtede muligheder for udvikling af bedriften, der spiller ind. Placering i landsbyen og tilkøb af jord næsten udelukket, men også et ubetinget behov for medhjælp på grund af følgerne fra en brækket arm.

- Min kvote blev tilbudt på sommerbørsen i maj til 3,35 krone pr. kilo mælk, hvor gangen før var handlet til 2,85 kroner. Jeg havde sået majsen. Derfor forlangte jeg den pris, forklarer Johnny Pedersen, som fik solgt kvoten med ophør pr. 1. april 2004. Aktuelt er den totalt afviklet i denne uge, og landsbyens sidste malkeko er dermed væk.

Johnny Pedersen etablerede sig selvstændigt i 1990 på ejendommen, hvor han er vokset op. Som landbrugstekniker kom han fra et job som regnskabsassistent ved Patriotisk Selskab. Fra starten var der 18 køer og 100 tons mælkeproduktion. Den nu solgte kvote er købt op over alle årene.

- Jeg har ramlet ind i snørklede regler undervejs. Ved etableringen var jeg over 26 år, og dermed for gammel til mælkekvote, så den skulle købes. Så blev der indført en særordning, som gav en vis rettighed i første omgang, men senere viste sig at blokere for ekstra tildeling. Det har hverken været nemt eller indlysende at opleve, konstaterer Johnny Pedersen.

- Det er slut med at bygge alle steder, og her i landsbyen, som ikke har været udflyttet, har jeg ikke valgt de nemmeste betingelser for animalsk produktion, erkender Johnny Pedersen.

Efter etableringen har der været tilkøbt og forpagtet noget jord. Der er imidlertid foretaget staldændringer og udvidelser frem for etablering af en ny løsdriftsstald med sengemåtter til køerne.

- Den halmbaserede kostald er i særdeleshed blevet omkostningstung. Nogle af disse omkostninger er til dels forgæves, men jeg fastholder dyreenhederne på gården og vil holde slagtekalve, fedetyre, og lidt Hereford kvæg. I markdriften er nogle af arealerne med græsningsaftale med amtet, så det betinger også den videre aktivitet, bemærker Johnny Pedersen.

Flere år har der køer med på Det fynske Dyrskue fra den anerkendte RDM-besætning i Lejbølle. Fire ærespræmier er det blevet til i alt. Blandt andet med ko nummer 463, som fløjko på holdet. Med sine 24 points var den også med i modelkokonkurrencen.

- Den endte med at rejse langt omkring, selv om den ikke blev modelko. Billedet af ko nummer 463 blev nemlig udvalgt til et billede i DSB-bladet »Ud og Se«, fortæller Johnny Pedersen.

De anerkendte køer fra Lejbølle vil andre nu kunne nyde godt af. Nogle er købt af andre mælkeproducenter, der har ønsket at udvide. En del kvier og kalve er købt af Iversen-familien på Nordfyn, så Johnny Pedersen vil nok spejde efter, om afkommet dukker op på kommende dyrskuer.

Med kredsens nedlæggelse og det igangværende salg af besætningen bliver der mere tid til fodboldtræningen et par gange om ugen. Og på kampdagene skal der hverken malkes om morgenen eller efter hjemkomsten.

- Mit skrækscenarium er blevet den tanke at sidde som pensionist, hvor børnene fortæller, at far, det var ham der gik ovre i stalden, og ikke meget mere. Lige nu er det fire måneder siden sidste fridag, men det kan der vel rettes op på, forventer den nu tidligere mælkeproducent.

- Hvis jeg havde set økonomisk og helbredsmæssigt på situationen i 1996, hvor jeg brækkede armen, så burde jeg måske have lavet prioriteringen af salget allerede dengang, bemærker Johnny Pedersen.

- Det sker også, at samtalerne omfatter prisdiskussioner, hvor mælken påstås at være for dyr. Forbrugerne synes, at fødevarer bør koste mindre og mindre. Samtidig kræver de mere i løn og forlanger øget dyrevelfærd. Det hænger ikke altid sammen, fastslår den nu snart forhenværende langelandske mælkeproducent.

- Man skal bare producere 250 liter mælk mere pr. ko, så gavner det effektiviteten, hører man nogle sige, men så er man straks i gang med at presse dyrene. Jeg har også bemærket i forbindelse med de nye EU-reformer, at 60 procent af mælkeproducenterne tjener under 200.000 kroner årligt, og efter reformen vil det være 90 procent, lyder det eftertænksomt fra Johnny Pedersen.

- 80 malkekøer har ikke bare været for sjov, men godt og vel et fuldtidsjob. Jeg har selv valgt fortiden, men vælger nu også selv fremtiden ud fra den nutidige situation, pointerer Johnny Pedersen i forbindelse med ophøret som mælkeproducent.