(Effektivt Landbrug) Fusariumtoksiner kan gøre køer syge og udgør måske via mælken en fare for fødevaresundheden. Det mener privat kvægbrugsrådgiver, som efterlyser mere forskning på området.
Udgør fusariumtoksiner en tikkende bombe under fødevaresikkerheden?
Det mener Carsten Houmann, fra den privatejede OptiKo Kvægbrugsrådgivning. Han støder oftere og oftere på uforklarlige sundhedsproblemer i danske kvægbesætninger og er overbevist om, at mykotoksiner i dyrenes foder er den sandsynlige årsag til miseren.
- I Holland og Tyskland er problemet stigende, og vi bliver også nødt til at tage det alvorligt. Der dør alt for mange køer i Danmark, og jeg er næsten sikker på, at det har noget med toksinproblemer at gøre, siger Carsten Houmann, som efterlyser forskning på området i hele kæden fra jord til bord.
Han peger på, at tyske undersøgelser viser, at fusariumtoksinet DON (vomitoksin) kan udskilles i køernes mælk og stiller derfor spørgsmålet: Hvor er faregrænsen for mælk?
- Jeg mener, vi må have nogle folk på banen, som kan fortælle, om det er skadeligt at drikke mælk med mykotoksiner. Hvis mennesker optager toksiner på samme måde som dyrene, så vil vi også blive nedbrudt over tid, siger kvægbrugsrådgiveren, som kritiserer det etablerede rådgivningssystem for ikke at gøre nok for at opklare problemets omfang.
I Dansk Kvæg siger afdelingsleder Øyvind Runge Jepsen og dyrlæge Erik Træholt Thrane begge, at man ikke kender til rapporter, der dokumenterer, at fusariumtoksiner truer fødevaresikkerheden. Og til spørgsmålet, om mykotoksinerne kan udskilles i mælken lyder svaret kort og klart: Det kan de ikke!
Erik Træholt uddyber:
- Vi bygger på viden fra USA, hvor man kender meget til problemerne med fusarium og har lært at leve med det. Amerikanerne betragter det som svært helt at undgå toksiner i foderet og løser problemet ved at fortynde det inficerede foder med sundt foder, så det ikke påvirker dyrene negativt.
- Man har også lavet undersøgelser, der viser, at toksinerne er ude af køerne igen 12-24 timer efter, at man ophører med at give dem foderet. Derfor mener amerikanerne heller ikke, at toksinerne kan passere blod/mælk barrieren. Og det er godt nok for os. Medmindre vi får noget andet at vide, siger Erik Træholt.
Formanden for Mejeriforeningen og næstformand i Dansk Kvæg, Kaj Ole Pedersen, mener heller ikke, at mykotoksiner udgør et generelt problem i dansk kvægbrug. Han afviser dog ikke, at man muligvis vil kunne spore toksiner i mælken, hvis der er giftstoffer i køernes foder.
- Der er altid en risiko for problemer, hvis man går over i en eller anden form for ensidig fodring og ensidig markdrift. Men ud fra de oplysninger, jeg har, er der ingen grund til at råbe vagt i gevær, siger Kaj Ole Pedersen.
Det står dog fast, at flere og flere lande ser mykotoksiner – specielt betinget af fusariumangreb - som et stigende problem. EU er da også på vej med grænseværdier for en række fusariumtoksiner, bl.a DON.
Carsten Houmann har en teori om, at et lavt kvælstofniveau i jorden kan føre til en kraftig opformering af mykotoksiner. Han peger på, at det var god latin at tilføre 30 kg N for at sikre en god omsætning, da man i begyndelsen af 1970’erne begyndte forsøgene med nedmuldning af halm.
- Nu har vandmiljøplanerne ændret rutinerne, og der, hvor man dyrker majs, ser man ofte en del uomsatte plantedele fra den tidligere afgrøde - typisk snittet halm, kartoffeltop og gamle rødder fra tidligere majsafgrøde. Det fører især sammen med reduceret jordbearbejdning til en øget ophobning af fusarium i jorden, siger Carsten Houmann, som mener, at både Dansk Kvæg, miljøorganisationerne og politikerne i Folketinget bør tænke sig godt om, inden Vandmiljøplan III vedtages.
Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg, er i øjeblikket i gang med at undersøge korn for indholdet af fusariumtoksiner. Majs har man hidtil ikke fokuseret på i Danmark. Men der er god grund til at undersøge denne afgrøde nærmere, mener forskeren.
- Majs er en stor smittekilde, når det kælder mykotoksiner. Jo mere majs og jo mere reduceret jordbehandling, du har, jo større er risikoen. Det har Carsten Houmann ret i, siger Lise Nistrup, som derimod ikke kan bekræfte rådgiverens kvælstofteori.
- Det er rigtigt, at omsætningen af plantedele ikke går så hurtigt, når der er et lavt kvælstofniveau i jorden. Men øgede kvælstofmængder har også vist sig at kunne øge risikoen for fusarium, påpeger hun.
Ifølge viceformand i Dansk Landbrug, Henrik Høegh, indgår teorien om, at et lavt klælstofniveau i jorden fremmer udviklingen af mykotoksiner ikke i drøftelserne om den kommende vandmiljøplan.
Man ved relativt lidt om mykotoksiner under danske forhold, men fra udlandet er der flere og flere informationer om mykotoksiners skadelige effekter på mennesker og dyr, oplyser Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg,.
Flere mytotoksiner, som produceres af fusariumsvampe, har en meget høj giftighed, og der meldes hyppigt om toksinindhold i korn, der ligger i nærheden af de såkaldte LD 50 værdier, som er et udtryk for, hvor mange milligram af et stof, der skal til for at dræbe 50 procent af en rottebestand under forsøgsforhold. For DON ligger LD 50 værdien f.eks. på 70 milligram pr. kilo.
Amerikanerne opererer med en grænseværdi for DON i menneskeernæring på 1 milligram pr. kilo og 5-10 milligram pr. kilo for dyrefoder.
- I Sydtyskland, hvor man har meget majs, har man set toksinindhold på et kritisk højt niveau, fortæller Lise Nistrup. I 1998 blev der således i korn fra Tyskland konstateret toksinindhold på 3-30 milligram pr. kilo. Kornet med de højeste værdier blev ifølge meldingerne fra Tyskland destrueret eller, der hvor niveauet var lavere, blandet op med sundt korn og anvendt til kvægfoder.
- Herhjemme har holdningen været, at vi ikke har så store problemer som i udlandet, fordi vi ikke har kørt så meget med majs og reduceret jordbearbejdning. Men efterhånden, som vi så småt er gået i gang med begge dele, kan der være behov for at undersøge tingene nærmere, siger Flakkebjerg-forskeren.
Alle kvægbrugere, som har den mindste mistanke til toksinindholdet i deres grovfoder, bør ifølge kvægbrugskonsulent Carsten Houmann, OptiKo, tilsætte toksinbinder for at afbøde de værste skader på køerne.
- Det løser ikke problemet, men det nedsætter det, siger rådgiveren.
Samme opfordring fik de danske svineproducenter for mere end to år siden på et fodringsseminar. Det skete efter, at man i Tyskland havde konstateret, at det hyppigst forekommende fusariumtoksin, DON, påvirker immunforsvaret og reducerer tilvæksten og foderudnyttelsen hos svin.
Et andet fusariumtoksin, Zearalenon, har en østrogenlignede virkning, og kan bl.a. give hævede mælkekirtler og røde og hævede kønslæber hos smågrise. Specielt smågrise er meget følsomme over for zearalenon pga. et lavt indhold af østrogen i blodet.
- Toksinbindere kan til en vis grad reducere de skadelige virkninger af toksiner, men disse stoffer binder også nogle af næringsstofferne i foderet, bl.a. vitaminer, oplyste afdelingsleder Lisbeth Jørgensen, Landsudvalget for Svin, i DS-nyt nummer 6, 2001.