Nybyggeriet består af en i alt 1.316 kvadratmeter FRATS-stald på otte sektioner samt udleveringsrum. Stalden er med betonspalter, halvt spaltegulv og halvt fastgulv med varmeslanger og delvis drænet.

Der er udført vådfoder i alle staldafsnit. Byggeriet er leveret komplet med inventar, vådfodringsanlæg, ventilation, højtryksanlæg, iblødsætnings- og overbrusningsanlæg samt jordarbejde.

- Jeg kendte den lokale sælger Finn Gundersen, som jeg havde mødt på Agromek, og samtidig havde jeg set en del stalde, som Gråkjær havde bygget, forklarer Jens Ole Bladt, der oprindeligt selv havde planlagt at gennemføre byggeriet med hjælp fra lokale håndværkere.

- Men Gråkjær kunne gøre det billigere i totalentreprise, forklarer Jens Ole Bladt, der derfor valgte at lade firmaet stå for byggeriet, der blev påbegyndt i midten af august.

- Jeg er godt tilfreds og byggeriet kører planmæssigt. Samtidig har samarbejdet med Gråkjær været yderst tilfredsstillende. Har der været noget fra mig, har firmaet ændret det med det samme, fortæller Jens Ole Bladt.

Han oplyser, at de første dyr flytter ind i stalden umiddelbart efter åben stald arrangementet. Stalden har 1.350 stipladser til slagtesvin. Hvis stalden udelukkende benyttes til smågrise fordobles det antal i øvrigt.