Efter den omfattende til- og ombygning på Agrogården i Ringe er der plads til 300 gæster i det nye kombinerede mødelokale og kantine. Det blev der så rigeligt behov for, da fusionslandboforeningen i fredags indbød til indvielse og åbent hus.

Masser af medlemmer af foreningen, der fra nytår blev dannet gennem en fusion af den daværende Agrogården i Ringe, Østfyns Landboforening, Landboforeningen for Svendborg og Omegn, samt Langelands Landøkonomiske Selskab og Ærø Landboforening, var mødt op til begivenheden, sammen med forretningsforbindelser, håndværkere og øvrige gratulanter.

Samtidig var der lejlighed til at møde de tæt ved 100 medarbejdere i deres nye omgivelser.