Behersket optimisme hos Patriotisk Selskab

(LANDBRUG FYN) På baggrund af efterårets lidt højere priser på svinekød og korn må der forventes bedre driftsresultater i 2003 end de meget dårlige resultater i 2002, lød vurderingen på generalforsamlingen i Patriotisk Selskab. Beretningen indeholdt blandt andet drøje hug til regeringen.

- År 2002 var for en stor del af vore medlemmer et økonomisk dårligt år, mens 2003 tegner en lille smule bedre for planteavlen, men stadig langt fra tilfredsstillende.

- På landsplan og som gennemsnit har årets høst kun været nogenlunde middel på trods af, hvordan afgrøderne stod i foråret. Priserne har rettet sig lidt i forhold til sidste år, men er fortsat på et niveau, der gør det vanskelig selv med en forholdsvis effektiv bedrift at leve af planteavl.

- For svineproducenterne har 2003 været et meget barsk år med en lav notering, der dog er steget her i efteråret, mens situationen for mælkeproducenterne har været lidt mere afdæmpet.

Formanden kunne samtidig med glæde konstatere, at Patriotisk Selskabs medlemsudvikling igen i år er positiv. Antallet af aktive medlemmer er således steget med 21 fra 588 i 2002 til 609 i 2003. Det samlede medlemstal inklusive passive medlemmer er steget med 33 fra 932 i 2002 til 965 i 2003.

- Den positive medlemsudvikling sker til trods for en generel nedgang i antal landbrug i Danmark og medlemstilbagegang i stort set alle andre landboforeninger. Men, betonede Peter Cederfeld, det er også helt nødvendigt, at vi har vækst i Patriotisk Selskab, helst ikke under fire procent årligt. Den opnåede medlemstilgang kompenserer faktisk kun for den almindelige omkostningsudvikling.

- Uanset om man er husdyrproducent eller lever af planteavl, så står vi alle over for store udfordringer i de kommende år, fremhævede Peter Cederfeld. Og det er vigtigt, at vi fokuserer på mulighederne og alternativt overvejer truslerne.

- Jordbrug er et erhverv, hvor vi skal tjene penge, - og ikke en livsstil. Vi kommer alle til at se aktivt frem for at afgøre, hvor netop vi vil være med vores virksomhed. En passiv tilpasningsstrategi vil efter min vurdering være farlig i de kommende år.

- Med den nye regering i november 2001 så det et lovende ud i starten. Den nye regering udstrålede engagement og vilje til forandring. Vi fik en rimelig finanslov for 2002, selv om det gik hårdt ud over jordbrugsforskningen.

- Lidt senere kom så konkurrenceevnepakken, der blandt andet lettede generationsskifter til nære medarbejdere. I maj fulgte regeringens »Vækst med vilje« med mange gode og ambitiøse intentioner, for eksempel med hensyn til skat, uddannelse og viden. Regeringen lagde op til mere forskning og produktudvikling, bedre uddannelse og videnformidling og meget mere.

- Udover den nærmest symbolske lettelse i jordskatten, som erhvervet i øvrigt selv betaler mere end rigeligt for, er det simpelthen for uvederhæftigt, at den nuværende regering - som opposition - lovede en udfasning af jordskatterne. Og at vi så her to-tre år efter må konstatere, at regeringen på trods af skattestoppet lænser erhvervet for vel cirka 300 millioner kroner netto. Samtidig med at jordskatten til og med udgør en stigende belastning - og igen i år vil stige.

- Udspillet i finansloven for 2004 er jo alene sådan indrettet, at vi allernådigst kan få den påtænkte stigning i jordskatten tilbage. - Det er en skandale!

- Det er mildest talt utilfredsstillende, at en regering, der regner sig selv som erhvervsvenlig, både har en høj løbende indkomstuafhængig beskatning og samtidig har dræbende begivenhedsafhængige skatter.

- I den foreløbige rapport om »Odense Pilot River Basin« peges der på, at den økologiske tilstand, som man i konsekvens af vandrammedirektivet må kræve tilvejebragt i 2015, forudsætter, at man reducerer næringsstoftilførslen til Odense Fjord fra de i dag godt 2.000 tons N pr. år til 800 tons N pr. år - altså en reduktion på 60 procent.

- De fastsatte mål er i deres substans helt urealistiske, understregede Peter Cederfeld. Den her fastsatte målsætning vil i sin yderste konsekvens betyde, at der mange steder i Danmark fremover ikke kan dyrkes landbrug, endsige bo mennesker.

Til Patriotisk Selskabs bestyrelse nyvalgtes Niels Rabølle, Mathildelund, Assens, i stedet for Søren Bonde, Margaard, Middelfart, der ikke ønskede genvalg. Niels Rabølle afløser tillige Søren Bonde som formand for husdyrbrugsudvalget.

Til bestyrelsen nyvalgtes endvidere Birgitte Natorp, Marienborg Gods, Stege. Hun afløser Henrik Ahlefeldt-Laurvig, Stensballegaard, Horsens, der ikke ønskede genvalg.

Alle øvrige valg var genvalg.

Læs også