- Som økolog må man regne med et lavere udbytte i sukkerroemarken - primært på grund af mindre tilførsel af kvælstof. Men hidtil har det ikke været noget problem.

Det siger gårdejer Kristian Andersen, Haundrup ved Ringe. Hans bedrift, der i dag omfatter ca. 300 ha - heraf 230 ha i forpagtning - har været drevet økologisk siden 1986. Og efter at hans sukkerroekvote i nogle år havde været lejet ud, har han de sidste fem år også dyrket sine sukkerroer økologisk.

- Vi har haft økologiske sukkerroer i fem år, fortæller Kristian Andersen. Første år gik det fint - med stort udbytte. Der har måske været noget »gammel strøm« i jorden. De to første år havde vi kun fem-seks ha med sukkerroer, men de senere år er vi stille og roligt nået op på det fulde areal, 18 ha, hvilket vi også har i år.

- Det gennemsnitlige udbytte over de fem år har ligget på mellem fem og syv tons polsukker pr. ha (30-40 tons rene roer pr. ha). Sukkerprocenten er på fabriksniveau, og roernes renhed er også cirka på gennemsnittet. Det skyldes blandt andet et godt samspil mellem roeoptager og renselæsser.

- I årenes løb er vi gået over til at dyrke en hel del frø. Det bortfører ikke så meget. Desuden har vi efterafgrøder - ikke mindst bælgplanter - som binder næringsstofferne.

- I dag har vi ca. 100 ha med forskelligt frø - spinat, karse, persille, purløg, hvidkløver, rajgræs m.m. Der ud over har vi specialafgrøder som for eksempel rosenkål, - og vi har også almindeligt landbrug med korn, ærter og sukkeroer.

- En vigtigt ting er, at vi skal være gode til at lave nogle kraftige afgrøder, som kan klare sig for ukrudtet. Vi radrenser meget i rækkeafgrøderne, og for eksempel i roerne brænder vi ukrudt med en stor gasbrænder før roernes fremspiring. Vi strigler også lidt, men det er ikke et vidundermiddel. Det er bedre at have nogle gode, dækkende afgrøder.

- Hidtil - og det gælder frem til 2005 eller 2006 - har man måttet få indtil 20 procent af planternes behov dækket af traditionel husdyrgødning. Det har vi benyttet os af. Vi må slet ikke bruge kunstgødning - og ingen form for pesticider af nogen art. Og man må som økolog nok være indstillet på at acceptere en vis udbyttenedgang.

- Hvis det er muligt, starter jeg med at lave et »falsk såbed«. Det vil sige, at jeg harver et par gange for at lokke ukrudtet frem. Det bevirker til gengæld, at jeg ikke kan så roerne så tidligt. Vi skal helst hen i midten af april, inden roerne bliver sået.

- Som økolog kan jeg ikke bejdse frøet. Derfor er der større risiko for, at skadedyr tager en del af roefrøene. For at imødegå det, sår jeg dobbelt mængde af frø - det vil sige, jeg sår med 12,5 cm frøafstand mod normalt 25 cm.

- Så radrenser jeg mindst fire gange i rækkerne - og en gang på tværs (tager hver anden roe) ved mindst 6 blad-størrelsen. Det er som regel mellem anden og tredje radrensning. Og så kører vi det i øvrigt - bortset fra det første år - fuldstændig uden manuelt arbejde.

- Når jeg trods alt ikke avler mere pr. ha, end jeg gør, så skyldes det især tre ting. For det første at roerne bliver sået sent. For det andet, at der er mere ukrudt. Og for det tredje at kvælstofniveauet er for lavt.

- Det hedder sig, at vi får 70 procent ekstra for roerne. I praksis får vi 50 procent højere afregningspris, påpeger Kristian Andersen. De sidste 20 procent betaler vi for at få roerne transporteret til Sverige.

- Med et udbytte på fem tons polsukker pr. ha får vi ca. 22-25.000 kroner pr. ha. Hvis der skal bruges håndarbejde, er merprisen hurtigt væk. Og dobbelt udsæd koster ca. 1.000 kroner ekstra pr. ha.

- I øvrigt er det vigtigt at have godt grej til dyrkningen, for eksempel en radrenser med stor kapacitet. Vi er lidt mere i Vorherres vold med roerne. Men økonomisk svarer det nogenlunde til traditionel dyrkning.

- Tidligere var der fordelagtige omlægningsordninger og -tilskud. I dag er situationen, at vi lige som alle andre har adgang til almindeligt hektartilskud. Desuden har vi fået 600 kroner pr. hektar i ekstra tilskud. Til gengæld er priserne på økologiske produkter ret markedsorienterede, og prisniveauet vil hele tiden tilpasse sig.

- Men, understreger Kristian Andersen, det er utrolig interessant, og landbrugsmæssigt skal man være lige så agtpågivende som ved traditionelt landbrug.

- Endelig vil det være en god ide at undersøge afsætningsmulighederne, før man beslutter sig for at lægge om. Og så skal man lige huske på, at det først er tredje år, man kan afsætte afgrøderne økologisk.

35,2 tons rene roer pr. ha (51,1 tons).

Roernes renhed: 90,2 % (87,9 %).

Sukkerprocent: 16,9 % (16,9 %).

Areal sidste år og i år: 18 ha.