Ny pesticidplan på plads

(Effektivt Landbrug) AFTALE: Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti er blevet enige om en ny pesticidplan. Landbruget modtager planen med blandede følelser.

Brugen af pesticider skal begrænses. Det står fast, efter at miljøminister Hans Chr. Schmidt forrige fredag indgik en aftale med regeringens støtteparti Dansk Folkepart samt Kristeligt Folkeparti om Pesticidhandlingsplan III, der kommer til at koste 145 millioner kroner.

- Med den nye aftale har vi fået et fælles, ambitiøst og frem for alt robust grundlag at handle ud fra. Det bliver krævende at nå målet, men vi har lagt vægt på, at det samtidig er realistisk, siger Hans Chr. Schmidt, der kalder målsætningen om en reduktion i anvendelsen af pesticider i perioden 1999 til 2009 på 30 procent for bemærkelsesværdig i internationalt perspektiv.

Viceformand i Dansk Landbrug, Henrik Høegh, modtager den nye pesticidplan med blandede følelser.

- Miljøministeren er meget ambitiøs på landbrugets vegne. Vi takker for tilliden og forventer til gengæld, at ministeren så også giver os de redskaber, som er nødvendige, hvis vi skal nå ned på en behandlingshyppighed på 1,7 inden 2009, siger Henrik Høegh, som peger på, at det både kræver teknologiske landvindinger, forskning og masser af rådgivning, hvis det skal lykkes.

For primærlandbrugets vedkommende ser hovedtrækkende i den nye pesticidplan således ud:

Behandlingshyppigheden skal nedsættes fra de nuværende 2,04 til 1,7. Såfremt Bichel-udvalgets forudsætninger vedrørende landbrugets produktionsvilkår fortsat er gældende, og den teknologiske udvikling tillader det, vil forligspartierne drøfte muligheden for at nedsætte behandlingshyppigheden med yderligere 0,1.

Der skal udlægges 25.000 mod i dag 8.000 hektar sprøjtefri randzoner langs vandløb, som amterne i regionsplanerne har målsat samt søer over 100 kvadratmeter. Økologien har samtidig fået en »lille luns«, idet målsætningen om at fremme pesticidfri dyrkning er skrevet ind i planen.

Desuden skal forligsparterne diskutere udkastet til de kommende regler om, hvordan landmændene skal rense deres sprøjteudstyr, så man undgår unødvendig forurening af grundvandet via punktkilder.

Ifølge Henrik Høegh er landbruget positiv over for en mindre brug af sprøjtemidler.

- Men, understreger han, det bliver en meget svær opgave, fordi man har udnyttet de muligheder, der ligger i de eksisterende landvindinger. Der skal altså findes nye veje og videreudvikles på kendte teknikker.

Vandværkernes forening, DANVA, er ikke imponeret over den nye pesticidhandlingsplan. I høringsfasen pegede DANVA på 20 punkter, hvor man fandt det nødvendigt at stramme forslaget op af hensyn til vandforsyningens fremtid. Men der er ikke blevet lyttet, mener foreningens direktør, Anders Bækgaard.

- Pesticidplanen er en stor skuffelse, idet den ikke imødekommer et eneste af DANVA’s forslag. Specielt er det bekymrende, at der tilsyneladende ikke er politisk vilje til politisk handling, siger Anders Bækgaard, som peger på, at planen ikke indeholder bindende tiltag, ligesom der samtidig er sket en voldsom nedskæring af midlerne til hele området.

DANVA mener, at planen reelt sætter en stopper for arbejdet med at udpege de pesticidfølsomme områder, idet midlerne til dette arbejde er reduceret til en sjettedel af det nuværende niveau. Det undrer DANVA, idet arbejdet med udpegning af pesticidfølsomme arealer var et centralt element i den forrige pesticidhandlingsplan. Foreningen frygter ligeledes, at der heller ikke kommer konkrete indgreb mod landbrugets punktkilder.

- Vi finder, at udviklingen i fund af pesticider i såvel drikkevandsboringer som nydannet grundvand kræver handling, hvis vi også i fremtiden skal kunne levere rent drikkevand baseret på urenset grundvand. Så vi har ikke brug for flere planer med pæne intentioner uden reelt indhold, siger Anders Bækgaard, der også finder det forstemmende, at effekterne af pesticidplanen først skal evalueres i 2010. På det grundlag må det ifølge DANVA’s direktør forventes, at der bliver lukket vandforsyninger i fremtiden, som kunne have været reddet ved en rettidig indgriben.

I 2004 bliver der ikke som tidligere år afholdt en selvstændig planteværnskonference. I stedet afholdes der en stor planteavlskonference, hvor man samler en række faglige arrangementer, der tidligere er blevet afholdt separat. Det gælder foruden Planteværnskonferencen Landsplanteavlsmødet, Efterårskonferencen, Teknik i Landbruget og Årsmødet i Specialudvalget for Kartofler.

Landsudvalget for Planteavl har sammen med Danmarks JordbrugsForskning besluttet at samle kræfterne om et stort arrangement med navnet »Planteproduktion 2004«, som henvender sig til landmænd og driftsledere samt til rådgivere, forskere, offentligt ansatte og undervisere.

Planteavlskongressen, der finder sted i Herning Kongrescenter tirsdag den 13. og onsdag den 14. januar, afvikles med en række parallelle sessioner, som giver deltagerne mulighed for at sammensætte deres helt personlige program efter interesseområder.

Blandt de planteværnsrelaterede emner, som foreløbig er sat på programmet, kan nævnes: Pesticidplan, pesticidudvaskning, nye pesticider, pesticidhåndtering, pesticidresistens samt vaske-fyldepladser.

I 12 prøver af nye danske kartofler blev der i 2002 ikke fundet rester af pesticider i den løbende kontrol af danske levnedsmidler. Ud af 48 øvrige prøver af danske kartofler var de 46 uden pesticidrester. I to af prøverne blev der fundet pesticider under grænseværdien. Ud af 14 prøver af udenlandske kartofler var de 12 uden pesticidrester, mens der i to af prøverne blev fundet rester under grænseværdien.

Læs også