Christensen

Keenan introducerer nu en ny fodringsstrategi, FCE (Feed Conversion Efficiency), i Danmark og det øvrige Skandinavien samt andre lande, hvor selskabet er repræsenteret. I strategien, der er en videreudvikling af Keenans kendte, traditionelle TMR-fodringssystem, er foderudnyttelsen sat stærkt i fokus ud fra en erkendelse af, at en høj ydelse ikke er et mål i sig selv.

Det oplyste administrerende direktør for Richard Keenan & Co. Ltd., Gerard Keenan, på en pressekonference i Malmö i sidste uge.

Keenans kraftige fokus på foderudnyttelsen passer fint ind i danske forhold, hvor netop foderudnyttelsen har været genstand for megen opmærksomhed i de senere år.

Ifølge Gerard Keenan vil 1.000 kvægbrugere i en række lande have indført den nye fodringsstrategi inden årets udgang.

Og nu indfører firmaet desuden sit såkaldte TBYB-koncept i de skandinaviske lande. TBYB (Try Before You Buy) betyder, at kvægbrugeren kan købe en Keenan fuldfoderblander på en specialkontrakt. Hvis man er usikker på, om man kan opnå de forventede resultater, giver kontrakten mulighed for at levere blanderen tilbage indenfor tre måneder og få pengene retur. Gerard Keenan slår fast, at anvendelse af Keenans fuldfoderblandere og fodringsstrategi bidrager til at reducere omkostningerne og øge effektiviteten.

- Det er påkrævet i en tid, hvor kvægbruget skal leve med et stadigt mere konkurrencepræget marked, da EU fjerner sine produktionsbaserede støtteordninger og mindsker diverse importbarrierer, forklarer han.

Christensen

Keenans internationale TMR-specialist, Tony Hall fra Keenan i U.S.A., uddybede på en pressekonference i Malmö i sidste uge tankegangen bag firmaets FCE-fodringsstrategi, som nu introduceres i blandt andet Danmark - med stærk fokus på foderudnyttelsen. - I al sin enkelhed går øvelsen ud på at få flest mulige kg energikorrigeret mælk ud af koen pr. kilo tørstof, hun optager. FCE-værdien beregnes således ved at dividere antal kg energikorrigeret mælk (med 4,0 procent fedt og 3,4 procent protein) med antal kilo tørstof, koen indtager, forklarer Tony Hall.

Han fortæller, at køer med en daglig ydelse på eksempelvis 22,0 kg energikorrigeret mælk typisk ligger på en FCE-værdi på 0,9 til 1,1, hvilket han betegner som dårligt.

Det typiske FCE-gennemsnit ligger på 1,1 til 1,3 ved 26,5 kg energikorrigeret mælk dagligt. Ved 33,0 kg ligger FCE-værdien typisk på imellem 1,4 og 1,6, og det beskrives i Keenan-terminologien som »meget godt«. Er den daglige ydelse derimod oppe på 36,0 kilo energikorrigeret mælk dagligt, ligger FCE-værdien typisk over 1,6, hvilket TMR-specialisten betegner som »enestående«.

- For at opnå en højere FCE-værdi og dermed en bedre foderudnyttelse, kræves en sund, effektiv og konstant fordøjelsesfunktion, understreger Tony Hall.

Thorkild Moos, system manager hos Keenan i Danmark, forklarer, at en passende mængde stråfoder i den samlede foderration har en vigtig nøglefunktion med at styre den fysiske vomfunktion.

- Vi anbefaler, at folk anvender hvede-, rug- eller endda rapshalm, da det skal være så stive strå som muligt. Og halmen skal helst være snittet i en længde på seks-otte centimeter - og det skal ske i fuldfoderblanderen. Lange strå sorterer køerne fra, og er halmen snittet for kort, ødelægges struktureffekten, fortæller Thorkild Moos. Han forklarer videre, at halmstråene virker ved at stikke i vomvæggen, så der fremkaldes refleks-sammentrækninger. Derved sker der en opblanding af vomindholdet, så foderet fordøjes bedre, og de store partikler sendes baglæns i systemet, så koen kan tygge drøv på dem.

Drøvtygningen igangsætter produktionen af spyt (omkring 250 liter dagligt) med blandt andet natrium-bikarbonat, som forebygger sur vom.

- Mangler koen stråfoder, så der ikke forekommer tilstrækkeligt mange refleks-sammentrækninger, bliver hurtigt fordøjeligt korn og kraftfoder liggende på bunden af vommen og fordøjes. Derved dannes der nogle stærke syrer, som laver sår i vomvæggen og nedbryder de naturlige vombakterier. I sidste ende er resultatet ofte dårlig foderudnyttelse og følgesygdommene laminitis, løbedrejning og sur vom, påpeger Thorkild Moos.

Han føjer til, at det er noget af det samme, der sker, når køerne får tildelt kraftfoder og korn særskilt i forbindelse med malkningen eller i kraftfoderautomater. Derfor står Keenan fast på TMR-fodringen, selvom andre hævder, at de lavt- og højtydende køer i flokken herved får henholdsvis for meget og for lidt energi.

Gevinsten ved at køre med TMR-fuldfodring viser sig i form at en højere foderudnyttelse, som også skyldes ensartetheden i fodringen fra dag til dag året rundt. For højtydende køer lige efter kælvning består gevinsten i en forbedret sundhed i vommen, som muliggør en højere foderoptagelse hurtigere efter kælvningen. Netop for at bevare foderets struktur holder Keenan også fast i haspeblanderen. Thorkild Moos peger desuden på betydningen af, at fodringen skal være så enkel som muligt med færrest mulige foderemner i rationen - også gerne med samme fuldfoderblanding til køer og kvier. Kvierne skal så bare have for eksempel fem foderenheder i fuldfoderet, som suppleres op med halm til at afbalancere energi og protein.

FCE-strategien har igennem to år været genstand for praktiske undersøgelser i Storbritannien, Irland, Frankrig og Tyskland, samt i en kortere periode i de skandinaviske lande.

110-dages undersøgelser med FCE-strategien i Danmark viser, at FCE-værdien blev hævet med 0,15 generelt og med 0,17 i besætninger, der havde en fuldfoderblander i forvejen. Det førte til en reduktion i foderomkostningerne pr. kg energikorrigeret mælk på cirka 7,5 øre - både generelt og i besætninger, der havde en fuldfoderblander i forvejen.

Trods et fald i tørstofoptagelsen på henholdsvis 1,5 og 1,1 kg pr. ko dagligt øgedes produktionen af energikorrigeret mælk med henholdsvis 1,5 og 2,2 kg pr. ko dagligt. Resultatet var en stigning i det daglige dækningsbidrag pr. ko på cirka 3,65 kroner generelt og cirka fem kroner i besætninger, der havde fuldfoderblander i forvejen.