»Et biogasprojekt kan få stor betydning for de ærøske landbrug, men også for hele vores ø-samfund. Derfor er vi ved et meget afgørende tidspunkt i processen«. Udtalelsen kommer fra gårdejer Kaj A. Jørgensen, Tranderup, der, som den stedlige landboforeningsmand, er med i den ærøske biogasgruppe. Gruppen fungerer i regi af VE-organisation Ærø, hvor VE står for vedvarende energi. Projektet med biogas er blot et af flere, som skal forøge Ærøs forsyning af energi fra alternative produktionsmetoder.

- Efter at vi for nylig afholdt informationsmøde om situationen, så er det nu op til landmændene, om de er parate til at indskyde startkapital i projektet, pointerer Kaj A. Jørgensen, der selv ser en række indlysende fordele i biogasprojektet for de ærøske landmænd med svine- og kvægproduktion, men også i markbruget.

- Vi kan forvente yderligere skærpede miljøkrav til vores animalske produktioner, men med et biogasanlæg vil vi på flere måder kunne honorere kravene. Blandt andet en mindre ammoniakfordampning og reduceret kvælstofudvaskning med forventet nedslag i arealkravene, og det kan gøre det lettere at leve op til harmonibestemmelserne - og lette presset på jordpriserne, mener Kaj A. Jørgensen.

I fællesskab vil de ærøske landmænd kunne bidrage til den videre bearbejdning, som koster 675.000 kroner. Den ene halvdel af prisen for dimensioneringen er bevilget af Fyns Amt. Virksomheden, Green Farm Energy i Randers, der har været på tale som leverandøren, er ligeledes indstillet på at deltage i omkostningerne ved dimensioneringen.

Den samlede projektpris er i størrelsesordenen 60 millioner kroner, hvoraf et rammeprojekt fra EU bidrager med i alt 28 millioner kroner. Heraf går de 18 millioner kroner direkte til anlægget på Ærø. Desuden er der bevilget to millioner til projektledelsen.

Kaj A. Jørgensen forklarer, at EU’s interesse og bevilling især hænger sammen med, at det er øens samlede biomasse, som forventes at blive brugt i anlægget. Det vil blive i stand til at producere ethanol til transportsektoren, biogas, strøm, varme og koncentrater af næringsstoffer gødning.

Blandt de tvivlsomme forhold, som skal yderligere belyses, er den udnyttelsesprocent af kvælstof, der er regnet med fra leverandørens side.

Overfor Landbrug Fyn sætter planteavlskonsulent Anders Christiansen fra Agrogårdens landbrugsrådgivning på Ærø sætter spørgsmålstegn ved, om den behandlede kvælstofopløsning fra biogasanlægget kan udnyttes med 90 procent.

- Det har efter min indsigt ikke været tilfældet i hidtil kendte anlæg, så det bør være genstand for yderligere dokumentation, mener Anders Christiansen, som helst ser, at der foreligger uvildige resultater fra markprøver.

- I biogasgruppen er vi helt med på, at dette og flere andre undersøgelser skal afklares, men for at sikre milliontilskuddet fra EU, så skal der her og nu finansieres for den videre projektdimensionering, påpeger Kaj A. Jørgensen.

Som svineproducent er gårdejer Rasmus Rasmussen, Rise, positivt indstillet, men tallene til grund for den økonomiske beregning skal efter hans opfattelse analyseres meget nøje.

- På det her tidspunkt må vi acceptere, at alle detaljer ikke kan være fremlagt, men lige nu vælger jeg at være med. Set i lyset af samfundsdebatten føler jeg, at vi på Ærø kan bidrage positivt med projektet, siger Rasmus Rasmussen, som derfor er villig til at tage en rimelig risikoinvestering.

Han mener, at der bør være en forventning til en nemmere sagsbehandling fra amtet, og ser gerne frem til en bedre måde at håndtere gyllen på. Med mange og meget små parceller i det ærøske landskab er det også en udfordring at genere naboerne mindst muligt.

- Det er også nu, at man skal styrke de produktioner, der er tilbage på Ærø. Med en kugleramme kan man nemt se, hvor hurtigt landbrugene med animalsk produktion i løbet af få år er blevet reduceret i antal, konstaterer Rasmus Rasmussen.

Ifølge planerne skal værket også behandle organisk affald, og det vil, efter Bent Juul Sørensens opfattelse, volde problemer.

- Slambekendtgørelsen har sin indvirkning på produktionen i markbruget, hvor man ikke vil kunne producere koncepthvede til DLG, som er den største handelspartner på Ærø. Og der kan sagtens komme flere begrænsninger til for andre afgrøder, mener Bent Juul Sørensen.

Han peger også på, at der i mejerikredse arbejdes på en brancheaftale om at undgå spredning af slam. I Arla Foods henstiller man direkte til kvægbrugerne om at undlade slam. Dyr til destruktion bør ligeledes udelades fra at indgå i biogasanlægget.

- Hvis der kan ændres på disse forhold, er situationen en anden, men Fyns Amt giver jo stadig ingen skriftlig garanti for mere lempelige miljøkrav, siger Bent Juul Sørensen, der også ønsker hæftelsen for deltagerne afklaret.

Hans usikkerhed beror tillige på den hastighed, hvormed teknologien flytter sig. En oplevelse, der stammer fra etableringen af et halmfyrsprojekt, som blev opført på forældede præmisser, som tilskuddet var bevilget til og skulle bruges til.

- Der vil være landmandskolleger på øen, som ikke føler at få den store gavn af anlægget, hvis de i forvejen har afklaret deres harmonikrav. Men min opfattelse af projektet er, at alle vil kunne få nytte af at deltage, siger Kaj A. Jørgensen, som gerne ser størst mulig deltagelse fra de ærøske landmænd.

Fra de to ærøske kommuner ses der meget positivt på muligheden for et biogas- og energianlæg. Borgmesteren i Ærøskøbing, Jørgen Otto Jørgensen, som også er formand for VE-Organisationen, fremhæver perspektiverne for yderligere udnyttelse af vedvarende energikilder, og vil både for landbruget og det øvrige samfund glæde sig over bedre miljøforhold.