Fårene skilles fra bukkene i dansk mælkeproduktion

39 procent af brugene med over 200 køer kunne notere et driftsresultat på over 400.000 kroner i fjor. Gennemsnitligt var 2001 dog det ringeste i fem år med driftsresultat på blot 175.000 kroner.

De dygtigste af de store mælkeproducenter trækker økonomisk fra deres kolleger.

For en del mælkeproducenter har 2001 således været et godt år indtjeningsmæssigt. 39 procent af brugene med over 200 køer kan således notere et driftsresultat på over 400.000 kroner. Det samme kan 26 procent af brugene med 150-200 køer og 24 procent i gruppen med mellem 110 og 150 køer.

Det viser en frisk analyse fra Landbrugets Rådgivningscenter.

- Tallene viser, at det er muligt at tjene penge i Danmark – også som mælkeproducent. Den positive vinkel synes jeg absolut godt, man kan have på vores analyse, siger projektleder Rasmus Andersen, der har været med til at lave analysen, der er baseret på resultater fra 3.600 bedrifter, og netop offentliggjort i pjecen »Produktionsøkonomi Kvæg 2002«.

- Ganske vist steg mælkeprisen med 11 øre pr. kg, men effekten heraf blev omtrent opvejet af stigende priser på indkøbt foder. Resultatforringelsen kommer til trods for, at dækningsbidraget er steget med 110.000 kroner i gennemsnit fra år 2000, hvilket primært skyldes større produktion pr. bedrift.

- Således steg den gennemsnitlige besætningsstørrelse med ni procent og arealet med knap seks procent pr. bedrift. Kapacitetsomkostningerne, afskrivningerne og finansieringsomkostningerne steg mere, hvilket tilsammen medførte det beskedne driftsresultat, fremgår det af analysen.

- Blandt de største mælkeproducenter er forskellen i resultatet over en million kroner mellem de dårligste og de dygtigste. Det er svært at sige konkret, hvad de dygtigste er så gode til. Generelt er de bare bedre end deres kolleger på en lang række punkter. Og mange bække små gør som bekendt en stor å. I dette tilfælde en økonomisk å, påpeger Rasmus Andersen.

Han understreger samtidig, at det er afgørende for den enkelte mælkeproducent, der ønsker at optimere sin indtjening, at han sætter sig nogle mål.

- Man skal jo så også vide, at der er kolleger, der er dygtigere end en selv. Og så skal man sætte sig det mål, at man vil på samme niveau. Men det kræver, at man viser viljen til at finde vejen. Og så må vi også indrømme, at både landmand og rådgiver skal blive bedre til at sætte tiltag i gang, som efterfølgende følges op. Her har vi nok ikke været dygtige nok nogen af parterne, erkender Rasmus Andersen.

Ifølge Rasmus Andersen er der også en klar tendens til, at de dygtigste blandt de største mælkeproducenter giver kollegerne økonomisk baghjul.

- Men der er altså også en lille gruppe med 20-50 køer, der har resultater over de 400.000 kroner om året. Gruppen er dog lille. Samtidig er der også cirka 12-15 procent af mælkeproducenterne med 50-80 køer, der tjener gode penge.

- Det hører også med til historien, at der er lavet mange og meget store investeringer i løsdriftsstalde i de senere år. Det er ikke en undskyldning for de magre resultater rundt omkring. Men det kan visse steder forklare, hvorfor indtjeningen er så lav, som den er, slutter Rasmus Andersen.

Læs også