Ifølge miljøkonsulent Torben Ravn Pedersen er kommunernes regulering af biogasanlæggene forskellig, og usikkerheden stadig stor
Miljøregulering af landbrug er kendt stof i kommunerne,
mens godkendelse af biogasanlæg og deres udspredningsarealer er en sjælden
opgave i den enkelte kommune.
- Når opgaven er lidt anderledes, end hvad man plejer, kan
man godt komme til at gå galt i byen og være mere forsigtig end nødvendigt.
Faktisk kan man på grund af nervøsitet næsten få den fornemmelse, at man bliver
snydt.
Sådan lyder det fra miljøkonsulent Torben Ravn Pedersen,
Landbo-Limfjord til spørgsmålet om, hvorfor han mener, at der stadig er nogen,
der betvivler den afgassede husdyrgødnings positive effekt på miljøet.
- Og hverken miljø eller myndigheder bliver altså snydt,
fortsætter han.
- Jeg er helt sikker på, at gevinsten ved at køre
husdyrgødningen gennem et biogasanlæg og få afgasset gylle retur er der. Alt,
hvad man kan finde af data og forsøg - både i mark og laboratorier - peger i
den retning.
- Vi mangler bare, at man fra centralt hold tager ansvar,
og fortæller os alle sammen, hvordan der skal reguleres. Så får vi ensrettet
sagsbehandlingen og får afgørelser med baggrund i fakta og ikke tvivl, siger
Torben Ravn Pedersen.
Udnyttelsesgraden
Det, der ifølge miljøkonsulenten giver nogle af de største
diskussioner, er udnyttelsesgraden.
Der er sat krav til udnyttelsesgrader for svin med 75
procent, for kvæg med 70 procent og for dybstrøelse med 45 procent. Anden
biomasse har krav om en udnyttelsesgrad på 40 procent.
- Når de forskellige produkter blandes i biogasanlægget,
skal vi blot foretage en simpel forholdsregning. Vi ved, hvor meget der er
kommet i af de enkelte gødningsformer, så det er enkelt at regne det samlede
udnyttelseskrav ud, siger Torben Ravn Pedersen.
- Leverer en landmand svinegylle med krav om udnyttelse på
75 procent og får en blandet afgasset biomasse retur, som er en blanding af
forskellig gylle, dybstrøelse og anden biomasse, med et krav om måske 65
procent, ja så bliver jeg tit stillet over for spørgsmålet, om det nu også kan
være rigtigt? Og ja, det kan det.
- Det er jo netop det, der er værdien ved anlæggene. Vi får
et produkt retur, vi kan udnytte langt bedre, da kvælstof i både dybstrøelse,
gylle og anden biomasse bliver mere plantetilgængelig.
- Det er ikke meget anderledes, end hvis vi har en
landmand, der er rigtig god til at ramme det optimale tidspunkt for udbringning
af gylle. Så får han også en højere udnyttelse, end ham der rammer dagen, hvor
gyllen får lov at ligge, og en del af det fordamper.
Lovgivningen
Et andet usikkerhedsmoment i kommunernes sagsbehandling af
biogasanlæggene er lovgivningen. Så længe, der er tale om husdyrgødning retur
til landmandens egne arealer, reguleres der efter husdyrgodkendelsens (red. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug) bestemmelser. Men drejer det sig om
biogasanlæggets gylleaftaler, skal der reguleres efter planloven.
- Det giver nogle forvirringer og grobund for begreber som
»tryllegylle«, siger Torben Ravn Pedersen.
- Og det er synd, for der er intet trylleri i det. Gyllen
forsvinder ikke. Den skal bare reguleres efter en anden lovgivning.
- Nu har regeringen et ønske om langt flere biogasanlæg
inden 2020, så skal vi ikke give os selv lov til at være lidt naive og så håbe,
at der er fuldstændig styr på det om ikke så mange år?
- Det tror jeg, siger Torben Ravn Pedersen.