Dansk eksport stiger med 6,2 procent i år og 5,4 procent i 2016.

Det fremgår i hvert fald af Udenrigsministeriets eksportudsigt for 2015 og 2016.

- Det er godt nyt for dansk økonomi, men der er brug for, at vi styrker eksporterhvervene yderligere til gavn for vækst og beskæftigelse. Det er en af regeringens vigtigste prioriteter, siger udenrigsminister Kristian Jensen (V) på Udenrigsministeriets hjemmeside, hvor han uddyber:
 
- For hver gang vi eksporterer for en milliard kroner, skabes op mod 5-600 nye arbejdspladser i Danmark på kort sigt. Derfor vil regeringen have særligt fokus på at få flere små og mellemstore virksomheder ud på eksportmarkedet, så den afledte vækst af eksporten kommer hele Danmark til gode.

En god konkurrenceevne, gunstig valutakurs, lavere oliepriser og fortsat positive vækstudsigter i Europa og USA trækker eksporten frem, fremgår det af eksportudsigten, der forudser en stigning i dansk eksport på omkring 35 milliarder kroner i år.
 
Kristian Jensen understreger, at der i Udenrigsministeriet er stor opmærksomhed på den aktuelle usikkerhed omkring den kinesiske økonomi og den finansielle uro på aktie- og valutamarkederne de seneste.