Vandområdeplanerne udskydes, da det faglige grundlag endnu ikke er på plads. En velkommen og nødvendig beslutning, mener L&F.
Egentlig var fristen for, hvornår 2. generations
vandplaner skulle være færdige, den 23. december.
Men nu udskyder miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen
(V) dem, og hun forventer først, at de kan blive offentliggjort i første
halvdel af 2016.
- Det handler om milliarder af kroner, så derfor har jeg
tid til at vente på, at alle indsatser, beregninger og vurderinger gennemgås,
og at kvælstofudvalget bliver færdigt, siger Eva Kjer Hansen.
Opbakning fra L&F
Den beslutning bakker Landbrug & Fødevarers viceformand,
Lars Hvidtfeldt, op om.
- Processen med de gamle vandplaner var en farce. Det skal
vi gerne undgå med de nye. Vi – og ikke mindst tusindvis af landmænd – har
gjort opmærksom på fejl og usikkerheder omkring vandområdeplanerne i flere
runder af høringssvar, klager til klagenævn og i retssager. Vi har løbene
plæderet for, at planerne skulle trækkes tilbage og laves helt om. For os vejer
det tungere, at forarbejdet gøres ordentligt, end at planerne ligger klar lige
på skæringsdagen, siger Lars Hvidtfeldt.