40 uger. Fire eksamener. Fuldt fokus på livet som selvstændig. Den nye agrarøkonomuddannelse, NY AØ, har fundet sin form på JU Århus, Vejlby.

Skatteregler, overtagelsesformer, international økonomi og politik. Det er nogle af de emner, Vejlbys første hold nye agrarøkonomer kan se frem til at arbejde med efter sommerferien. Uddannelsen har fået et makeover efter erhvervsskolereformen, der trådte i kraft sidste år, og ved udgangen af august skal forløbet stå sin prøve.

- Det primære sigte med NY AØ er at gøre de studerende klar til at eje og drive en ejendom. Det bedste ville være, hvis de fik lov at købe en gård, de kunne øve sig på i de 40 uger, men det er ikke rigtig en mulighed, så nu gør vi det næstbedste,” siger Claus Højlund, der er koordinator for NY AØ på Vejlby.

- Helt kort fortalt er NY AØ blevet et meget personligt forløb, hvor de studerende får lov til at regne på deres drøm og udforske deres egne styrker og svagheder som selvstændige. Uden at det koster dem noget.”

Læs mere i det kommende nummer af  LandbrugSyd