Mens Claas Lexion 700-serien består af såkaldte hybrid-maskiner har Lexion 600-serien henholdsvis seks eller fem rystere, og er derfor helt klassiske mejetærskere.

Lexion 600-serien er nu blevet opdateret på en række områder, blandt andet med flere Lexion 700-faciliteter, såsom motorens køleanlæg, Claas Dynamic Cooling og den nærmest fuldautomatiske soldkasse, Auto Cleaning.

Udover topmodellen Lexion 670 fås nu også Lexion 660 med Terra Trac bæltemontering, der bringer mejetærskerens samlede bredde ned under 3,49 meter, når den skal transporteres på landevejen.  

Klar til skråninger

Den opdaterede 600-series tre største modeller har seks rystere og en cylinderbredde på 1.700 millimeter samt to mindre maskiner med fem rystere og en cylinderbredde 1.420 millimeter.

To af maskinerne, Lexion 670 og 630, fås desuden med hældningsudligning til kørsel i stærkt kuperet terræn i såkaldte Montana-versioner. 

Generelt for alle 600-seriens modeller har Cemos Automatic-funktionerne Auto Slope og Auto Cleaning.

 Læs hele artiklen i weekendens Effektivt Landbrug