Christian Josefsen har siden 1987 været ansat hos Valtra Danmark A/S i Kolding. Han startede først som serviceinspektør. Efter cirka to år begyndte han at sælge Valtra traktorer og udstyr i Valtra Danmark A/S’s egen detailafdeling i Kolding. Desuden er han landsdækkende salgskonsulent inden for Valmet skovmaskiner.

Christian Josefsen er landmandssøn og født i Tvis ved Holstebro. Han blev udlært traktormekaniker i 1971 hos DLAM i Holstebro. Efter at have aftjent sin værnepligt startede Christian Josefsen hos A. Tornvig Christensen, Herning, hvor han i 12 år var servicemontør på Volvo entreprenørmaskiner samt Volvo og Valmet traktorer. Derefter var han værkfører hos Herning Traktorcenter i tre år.

Christian er gift med Inger Marie og har to voksne døtre.

Fødselsdagen fejres på dagen med åbent-hus/reception hos Valtra Danmark A/S, Ambolten 22. Kolding, fra kl. 12-21 for kolleger, kunder og forretningsforbindelser.