I de seneste 15 år har vi oplevet en kavalkade af handlingsplaner, der alle sigter på at afbalancere landbrugsproduktionen med hensynet til det omgivende miljø:

Vandmiljøplanerne I og II (og nu snart nummer III), ammoniakhandlingsplanen, pesticidhandlingsplanerne I og II, aktionsplanerne for økologi I og II, drikkevandsudvalgets anbefalinger, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, revision af den fælleseuropæiske landbrugspolitik o.s.v., o.s.v.

Netop nu bruges mange gode kræfter i det såkaldte Wilhjelm-udvalg, som til efteråret skal komme med anbefalinger til at forbedre og understøtte den biologiske mangfoldighed i Danmark.

Men en række af de mange løsninger strider mod hinanden, selv om de hver for sig gavner to forhold der optager store dele af befolkningen: Miljø og husdyrvelfærd. For eksempel er det meget svært at få såvel husdyrvelfærd som nedsat ammoniakfordampning fra husdyrproduktionen på én gang: Hvis ammoniakfordampningen fra staldene skal ned, er det nødvendigt at få gødningen ned i gylletanken så hurtigt som muligt og så kan man ikke ha’ grisene til at gå rundt på dybstrøelse.

Den eneste gode løsning er at nedsætte svineproduktionen. Men det er et argument, det er meget svært at komme igennem med – især i tider som disse, hvor afregningspriserne er så gode.

Koncentrationen på større og større bedrifter betyder, at miljøpåvirkningen lokalt i flere egne bliver uacceptabel høj, eksempelvis i form af ammoniakfordampning. Skævheden mellem Øst- og Vestdanmark bliver hele tiden udbygget. Der er efterhånden meget få kvægbedrifter tilbage på øerne, og det betyder, at det indimellem kan være svært at få afgræsset værdifulde engområder, hvad der helt sikkert vil blive efterlyst af Wilhjelm-udvalget.

Naturfredningsforeningen ønsker en sammenhængende vision for landbruget i Danmark og dermed også klarere mål for, hvilke krav landbrugsproduktionen skal opfylde, og hvordan det skal kunne lade sig gøre.

Ja, det mener Danmarks Naturfredningsforening, at det kan. Det økologiske jordbrug har gang på gang vist sig som en god model for landbruget, netop fordi økologien er udsprunget af ønsket om at tilgodese flere forskellige hensyn på en gang.

Der er derfor god grund til trække økologien af stalden igen. Men på trods af sin relativ store succes i Danmark, er økologien ikke en færdig opskrift. Den er stadig på et stadie, hvor der er og skal være plads til mange og store forbedringer. Det økologiske landbrug, vi kender i dag, er ikke det økologiske landbrug, der praktiseres om 20 eller 30 år, selv om de grundlæggende forhold selvfølgelig er fastholdt.

Et andet område er naturen, hvor økologerne bliver mere og mere opmærksomme på det ansvar, de har for naturbevarelse og –genopretning på bedrifterne. For Naturfredningsforeningen er økologi udstrakt hensyntagen til natur, og det er i dag ikke tilstrækkeligt indeholdt i de økologiske dyrkningsregler. Vi forsøger at praktisere det gennem den økologiske drift på vores eget gods, Skovsgaard på Langeland.

Også problemerne med husdyrvelfærden skal naturligvis løses og er et eksempel på, at udviklingen er gået hurtigere, end den nødvendige viden har kunnet følge med til. Aktuelt drejer det sig især om ægproduktionen.

Men spørgsmålet er også, om samfundet til stadighed vil acceptere de store ulemper, der er forbundet med udviklingen hen imod de industribedrifter, som producerer over 50.000 svin om året. Alene tanken om fremtidens generationsskifter på disse bedrifter, sætter spørgsmålstegn ved den udvikling.

En økologisk fremtidsvision indeholder en langsom - men sikker - reduktion af svineproduktionen ned til et niveau, hvor der stadig er mening i økonomien, men hvor der også er plads til miljø og husdyrvelfærd. Måske 10–14 millioner svin om året.

Det kræver politisk mod at stille sådanne forslag. Men det er det mod, vi gerne ser hos politikerne. Og gerne vil møde hos de landmænd, som tjener godt på, at forbrugerne ikke tør at spise oksekød og derfor i stadigt større omfang vælger grisene.

Det vil sikre den bæredygtig fremtid, som Danmarks Naturfredningsforening mener er nødvendig indenfor landbruget.