I forbindelse med Vandmiljøplanen er der afsat midler i perioden 1999-2005 til genskabelse af 16.000 hektar med våde enge på landsplan. Det svarer til cirka 1.600 hektar vådområder i Fyns Amt.

Den fynske regionplan omfatter 24 projekter til etablering af vådområder. Ann Fuglsang fra Fyns Amt fortæller, at projekternes størrelse varierer fra 10 til 100 hektar med en enkelt undtagelse, hvor projektet omfatter 225 hektar.

- Det er en meget langvarig proces at gennemføre, og det tager formodentlig også længere tid end forventet, erkender hun. De fleste projekter omfatter mange lodsejere, og det er meget naturligt, at de vil have deres interesser varetaget bedst muligt.

- Lodsejerne skal have en kompensation for at afgive jorden til vådområderne, og i mange tilfælde har de enkelte lodsejere behov for erstatningsjord til deres animalske produktion. Derfor skal der købes jord op i områderne, før det er muligt at få et sådant stort puslespil lagt, forklarer Ann Fuglsang.

Landinspektør Lars Grumstrup fra direktoratet nævner, at der har været omtalt mange forskellige beløb for erstatningsjord, men der er naturligvis forskel på, om lodsejeren vælger at beholde arealet eller afgiver det.

- Hvis arealet afgives, så får landmanden den pris, som arealet er værd i fri handel. Hvis lodsejeren vælger at beholde jorden, så udgør engangserstatningen forskellen mellem værdien i dag og værdien i den våde tilstand – og den er ikke værdiløs, bekræfter Lars Grumstrup.

Erstatningsjorden, som Jordfordelingskontoret køber uden for projektområdet, skal landmanden købe til den pris, jorden kan erhverves til i fri handel. Afhængig af arealets størrelse og bonitet er værdirammen for agerjord fra 80.000-85.000 kroner pr. hektar.

Det er til anskaffelsen af denne erstatningsjord, at det i praksis må accepteres, at der skal tid til at finde den endelige løsning for etableringen af et vådområde, understreger landinspektøren.

Dette område er omkring den øvre del af Odense Å, hvor der planlægges for et vådområde omkring Tørringe Bæk, Sandholts Lyndelse Møllebæk og Gedebækken.

Flere steder på Fyn er våde enge projekter undervejs. På Sydlangeland er et af projekterne Nørreballe Nor, hvor 68 hektar tænkes omdannet til en sø på 53 hektar og omkring 15 hektar til våde enge.

Alle lodsejerne har kun været samlet en gang, men stemningen var positiv overfor projektet, med forbeholdet om nødvendig erstatningsjord.

Gårdejer Preben Hansen, Nørreballe, bekræfter den positive interesse, men for hans eget vedkommende har han i forvejen problemer med tilladelse til gødskning af jorden til noret, så der skal anden jord i stedet. Han ved, at det samme er tilfældet for flere andre lodsejere.

- Der er 13 hektar i noret til mit landbrug, og det kan ikke undværes til min svineproduktion. Harmoniproblemerne må ikke blive større, end de allerede er, siger han.

Landinspektør Lars Grumstrup, Jordfordelingskontoret i Tønder, som forestår indkøb af erstatningsjord til projekterne, oplyser, at til dato er cirka halvdelen af den nødvendige erstatningsjord anskaffet, når det gælder Nørreballe Nor.

- Det er et godt grundlag for at arbejde ufortrødent videre med projektet, erklærer han. Ikke alle lodsejere har behov for eller ønske om erstatningsjord, og det giver naturligvis bedre dispositionsmuligheder for en samlet løsning.

Områderne i noret har også forskellig værdiansættelse, men ligger i gennemsnit omkring 70.000 kroner pr. hektar.

Når det hele på et tidspunkt er på plads og Nørreballe Nor genoprettet som vådområde, så er det tanken at Fugleværnsfonden skal overtage noret og varetage driften sammen med det nærliggende Tryggelev Nor. Biolog Søren F. Hansen fra fonden bekræfter hensigten og håber, at den en dag vil blive til virkelighed.

Michael greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Egeskov, ville inden for landbrugslovens rammer i løbet af otte år kunne skaffe suppleringsjord, men det følte han ville være vanskeligt.

Jordfordelingskontoret, der har ansvaret for fremskaffelse af erstatningsjord, har løbende arbejdet på sagen for at komme nærmere en afslutning af projektet. Lars Grumstrup bekræfter, at man i dag er et væsentligt skridt tættere på. Der er købt tilstrækkeligt jord til, at en løsning kan øjnes.

- Vi er nu så langt, at der kan søges indgået videre aftaler, og nogle aftaler fra sidste år skal opdateres. Efter de sidste jordfordelingsaftaler vil forslaget skulle indhente Jordbrugskommissionens tilladelse og videre forelægges Trafik- og Miljøudvalget i Fyns Amt.

- Jeg er optimist nok til at mene, at i dette efterår vil vi se en endelig afklaring af projektet ved Karlsmosen, vurderer Lars Grumstrup.