Nordisk kemifusion på vej

Det skriver Grovvare-nyt, der er grovvarehandlens nyhedsbrev herhjemme.

Ifølge nyhedsbrevet er det planen at fusionere Kemira Oyj, Dynea Oy og Sydsvenska Kemi AB. Umiddelbart skulle en fusion, der kræver myndighedernes godkendelse såvel nationalt som på EU-plan, ikke få betydning for aktiviteterne på Kemira’s anlæg i Fredericia.

Kemira Danmark’s markedschef, Mogens Nielsen, siger således til Grovvare-nyt, at det nye selskab vil få sine hovedområder på specialkemikalier og ikke på gødningsområdet, der er danske Kemiras hovedaktivitet.

De selskaber, der indgår i den nye, nordiske kemifusion, har tilsammen cirka 16.000 ansatte og en omsætning på rundt regnet 32 milliarder kroner.

Læs også